Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 27:7-14

Herre, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, Herre; skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! 10 Thi Fader og Moder forlod mig, men Herren tager mig til sig. 11 Vis mig, Herre, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; 12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. 13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue Herrens Godhed i de levendes Land - 14 Bi på Herren, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på Herren!

Dommer 6:11-24

11 Da kom Herrens Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne. 12 Herrens Engel viste sig for ham og sagde til ham: "Herren er med dig, stærke Kriger!" 13 Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis Herren er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte Herren os ikke ud af Ægypten? Nu har Herren forstødt os og givet os i Midjans Hånd!" 14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din Kraft, så skal du frelse Israel af Midjans Hånd; sandelig, jeg sender dig!" 15 Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!" 16 Han svarede ham: "Herren vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!" 17 Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så lad mig få et Tegn på, at det er dig, som taler med mig; 18 gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal blive, til du kommer tilbage!"

19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det, 20 sagde Guds Engel til ham: "Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det på Klippen der og hæld Suppen ud derover!" Og han gjorde det. 21 Da udrakte Herrens Engel Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og Herrens Engel forsvandt for hans Blik. 22 Gideon skønnede nu, at det havde været Herrens Engel; og han sagde: "Ve, Herre, Herre, jeg har jo set Herrens Engel Ansigt til Ansigt!" 23 Men Herren sagde til ham: "Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!" 24 Da byggede Gideon Herren et Alter der og kaldte det "Herren er Fred"; det står endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

Efeserne 5:6-14

Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn; (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,) 10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; 12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; 13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys. 14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"