Revised Common Lectionary (Complementary)
72 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, 2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! 3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. 4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned. 5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt. 6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; 7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; 9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; 10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; 11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, 13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; 14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. 15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. 16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. 17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
18 Lovet være Gud Herren, Israels Gud som ene gør Undergerninger, 19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
3 Moses vogtede nu Småkvæget for sin Svigerfader Jetro, Præsten i Midjan,og drev engang Småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom til Guds Bjerg Horeb. 2 Da åbenbarede Herrens Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret. 3 Da sagde Moses: "Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op." 4 Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er jeg!" 5 Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!"
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling. 24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter 25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, 26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen. 27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud. 28 Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem. 29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå. 30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage. 31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.