Revised Common Lectionary (Complementary)

122 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til Herrens Hus!" ² Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, ³ Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; ⁴ thi did op drager Stammerne, Herrens Stammer en Vedtægt for Israel om at prise Herrens Navn. ⁵ Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

⁶ Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! ⁷ Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! ⁸ For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, ⁹ for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

¹⁵ Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse! ¹⁶ Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer. ¹⁷ Så lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre! ¹⁸ Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed. ¹⁹ Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

4 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? ² I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; ³ I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster. ⁴ I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. ⁵ Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde. ⁶ Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." ⁷ Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; ⁸ holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! ⁹ Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! ¹⁰ Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.