Revised Common Lectionary (Complementary)

32 Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult: ² saligt det Menneske, Herren ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

³ Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem, ⁴ thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela. ⁵ Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for Herren!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela. ⁶ Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå. ⁷ Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

²¹ Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke; ²² tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde! ²³ Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt, ²⁴ kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten, ²⁵ så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv, ²⁶ ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud. ²⁷ Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet; ²⁸ hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje; ²⁹ thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned; ³⁰ han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

23 Så tog Job til Orde og svarede: ² "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk! ³ Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone! ⁴ Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser, ⁵ vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig! ⁶ Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig; ⁷ da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret. ⁸ Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham; ⁹ jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej. ¹⁰ Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve. ¹¹ Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra, ¹² fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst. ¹³ Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår. ¹⁴ Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for. ¹⁵ Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham. ¹⁶ Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige; ¹⁷ thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed: ² Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.

³ Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, ⁴ hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær, ⁵ så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab ⁶ og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt ⁷ og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed. ⁸ Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; ⁹ den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder. ¹⁰ Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an. ¹¹ Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige.