Revised Common Lectionary (Complementary)
141 Herre, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig; 2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer! 3 Herre, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør! 4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage. 5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige. 7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. 8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o Herre, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris! 9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer; 10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
43 Derpå førte han mig hen til Østporten. 2 Og se Israels Guds Herlighed kom østerfra, og det lød som mange Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed. 3 Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at ødelægge Byen, og Vognen så ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt. 4 Og Herrens Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod Øst. 5 Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgård, og se, Herrens Herlighed fyldte Templet. 6 Og jeg hørte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig, 7 og han sagde: Menneskesøn! Her er min Trones og mine Fodsålers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres kongers Lig, 8 de, som satte deres Tærskel lige ved min og deres Dørstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de øvede, så jeg måtte tilintetgøre dem i min Vrede. 9 Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, så jeg kan bo iblandt dem til evig Tid. 10 Men du, Menneskesøn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet, dets Udseende og Form, at de må skamme sig over deres Misgerninger. 11 Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, så kundgør dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtægter og Love derom; og skriv det op for deres Øjne, at de må mærke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedtægterne og holde dem. 12 Dette er Loven om Templet: På Bjergets Tinde skal alt dets Område til alle Sider være højhelligt; se, det er Loven om Templet.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 38 Se, eders Hus lades eder øde! 39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
24 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. 2 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." 3 Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! 5 Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. 6 Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. 7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. 8 Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.