Revised Common Lectionary (Complementary)
46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde 3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, 4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; 6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. 7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, 8 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
9 Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. 10 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. 11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! 12 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
11 Libanon, luk Dørerne op, så Ild kan fortære dine Cedre! 2 Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de ædle Træer lagt øde! Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fældet! 3 Hør, hvor Hyrderne klager, thi deres Græsgang er hærget; hør, hvor Løverne brøler, thi Jordans Tykning er hærget.
4 Således sagde Herren min Gud: Røgt Slagtefårene, 5 hvis Køber slagter dem uden at føle Skyld, og hvis Sælger siger: "Herren være lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem ikke. (6 Thi jeg vil ikke længer spare Landets Indbyggere, lyder det fra Herren; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges Hånd; og de skal ødelægge Landet, og jeg vil ingen redde af deres Hånd). 7 Så røgtede jeg Slagtefårene for Fåreprangerne og tog mig to Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bånd"; og jeg røgtede Fårene. 8 (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned). Så tabte jeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig. 9 Og jeg sagde: "Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre æde hverandres Kød!" 10 Så tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og sønderbrød den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag; 11 og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne, som holdt Øje med mig, kendte, at det var Herrens Ord). 12 Og jeg sagde til dem: "Om I synes, så giv mig min Løn; hvis ikke, så lad være!" Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv. 13 Men Herren sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", den dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem til Pottemageren i Herrens Hus. 14 Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15 Siden sagde Herren til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en Dåre af en Hyrde! 16 (Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kødef af de fede Dyr og river Klovene af dem. 17 Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hans Arm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højre Øje blindes.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Håb ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde, 4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, 5 I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste Tid, 6 i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis så skal være, bedrøves i mange Hånde Prøvelser, 7 for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, må findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Åbenbarelse, 8 ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde, 9 når I nå Målet for eders Tro, Sjælenes Frelse.