Revised Common Lectionary (Complementary)
62 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; 3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. 4 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur? 5 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. 6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb; 7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. 8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; 9 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. 11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå! 12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, 13 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
8 Den Herre Herren svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde. 9 Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø. 10 Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi Herrens Navn tør de ikke nævne.
11 Thi Herren, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
12 Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt; 13 I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim? 14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra Herren, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse: 15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm! 16 Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund; 17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne. 18 Jeg råder dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde dig dermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalve til at salve dine Øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står før Døren og banker; dersom nøgen hører min Røst og åbner Døren, vil jeg gå ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig. 21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig på min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader på hans Trone. 22 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!