Revised Common Lectionary (Complementary)
15 Herre, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg? 2 Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte; 3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven, 4 som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder Ed, han svor til egen Skade, 5 ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.
13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
2 Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld; 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj, 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der Herrens Navn. 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte. 6 Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen. 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet. 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder! 9 Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!" 10 Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som Herrens Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til, 11 valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes, 12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. 13 Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod Herren.
14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde Herren til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid, 16 og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv. 17 Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!" 18 Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede Herren et Alter.
14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, 15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, 16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; 17 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, 18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, 19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
20 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, 21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.