Revised Common Lectionary (Complementary)

140 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Red mig, Herre, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd, ³ der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid. ⁴ De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela. ⁵ Vogt mig, Herre, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald. ⁶ Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela. ⁷ Jeg siger til Herren: Du er min Gud, Herre, lyt til min tryglende Røst! ⁸ Herre, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag. ⁹ Opfyld ej, Herre, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang! ¹⁰ Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv! ¹¹ Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op! ¹² Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag! ¹³ Jeg ved, at Herren vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. ¹⁴ For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.

¹⁶ Så siger Hærskarers Herre: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra Herrens Mund. ¹⁷ De siger til dem, der ringeagter Herrens Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!" ¹⁸ Thi hvem stod i Herrens fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det? ¹⁹ Se, Herrens Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved. ²⁰ HerrenS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det. ²¹ Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de. ²² Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.

¹⁶ Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer! ¹⁷ Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger. ¹⁸ Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. ¹⁹ Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. ²⁰ Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder. ²¹ Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel. ²² Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. ²³ Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer. ²⁴ En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre. ²⁵ Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?