Revised Common Lectionary (Complementary)

25 Herre, jeg løfter min sjæl til dig ² min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig. ³ Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund. ⁴ Lad mig kende dine Veje, Herre lær mig dine Stier. ⁵ Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig. ⁶ Herre, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af. ⁷ Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o Herre! ⁸ God og oprigtig er Herren, derfor viser han Syndere Vejen. ⁹ Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej. ¹⁰ Alle Herrens Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

¹⁴ Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao. ¹⁵ Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den." ¹⁶ Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!" ¹⁷ Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred; ¹⁸ og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen; ¹⁹ efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten; ²⁰ og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer; ²¹ men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg. ²² Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå; ²³ men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem, ²⁴ og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

²⁵ Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre. ²⁶ De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm. ²⁷ Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår. ²⁸ Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue! ²⁹ Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten; ³⁰ men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden, ³¹ så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård. ³² Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske. ³³ Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten, ³⁴ og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År; ³⁵ og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

³⁶ for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

¹⁴ Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? ¹⁵ Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde, ¹⁶ og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det? ¹⁷ Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. ¹⁸ Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. ¹⁹ Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve. ²⁰ Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? ²¹ Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret? ²² Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet, ²³ og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven. ²⁴ I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene. ²⁵ Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? ²⁶ Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.