Revised Common Lectionary (Complementary)

51 Til Sangmesteren. En Salme af David, ² dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.

³ Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, ⁴ tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! ⁵ Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje. ⁶ Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer. ⁷ Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. ⁸ Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet. ⁹ Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; ¹⁰ mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; ¹¹ skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; ¹² skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre; ¹³ kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; ¹⁴ glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd! ¹⁵ Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig. ¹⁶ Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd; ¹⁷ Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

¹⁸ Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke. ¹⁹ Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

²⁰ Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! ²¹ Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.

⁵⁸ Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, Herren din Gud, ⁵⁹ så skal Herren sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme, ⁶⁰ og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig; ⁶¹ ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal Herren lade komme over dig, til du er lagt øde. ⁶² Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst. ⁶³ Og ligesom Herren før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal Herren da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse. ⁶⁴ Herren skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten; ⁶⁵ og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal Herren give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl. ⁶⁶ Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se. ⁶⁸ Og Herren skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

29 Det er den Pagts Ord, som Herren bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

¹⁷ Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten, ¹⁸ indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef. ¹⁹ Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live. ²⁰ På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus. ²¹ Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn. ²² Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger. ²³ Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn. ²⁴ Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel. ²⁵ Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke. ²⁶ Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?" ²⁷ Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? ²⁸ Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?" ²⁹ Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.