Revised Common Lectionary (Complementary)
76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.
2 Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, 3 i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. 4 Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. 5 Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. 6 De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. 7 Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.
8 Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? 9 Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, 10 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. 11 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. 12 Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. 13 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.
29 I det tiende år, på den tolvte dag i den tiende måned kom Herrens Ord til mig således: 2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Farao, Ægyptens Konge, og profeter mod ham og hele Ægypten. 3 Tal og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Farao, Ægyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine Strømme, som siger: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" 4 Jeg sætter Kroge i Kæberne på dig og lader dine Strømmes Fisk hænge ved dine Skæl og drager dig op af dine Strømme med alle deres Fisk, som hænger ved dine Skæl. 5 Jeg slænger dig hen i Ørkenen med alle dine Strømes Fisk; på åben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Føde. 6 Og kende skal hver en Ægypter, at jeg er Herren. Fordi du har været en Rørkæp for Israels Hus - 7 du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele Hånden; du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en Lænd til at vakle -
8 derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg bringer Sværd over dig og udrydder Folk og Fæ af dig; 9 Ægypten skal blive til Ørk og Øde; og de skal kende, at jeg er Herren, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" 10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine Strømme og gør Ægypten til Øde og Ørk fra Migdol til Syene og Ætiopiens Grænse. 11 Hverken Mennesker eller Dyr skal sætte deres Fod der, ingen skal færdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve År. 12 Jeg gør Ægypten til en Ørk blandt øde Lande, og Byerne skal ligge øde hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve År; og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder. 16 Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Åsyn på deres Troner, faldt ned på deres Ansigter og tilbade Gud og sagde: 17 Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltrådt dit Kongedømme, 18 og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de små og de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde. 19 Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagl.