Revised Common Lectionary (Complementary)

94 Herre du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans; ² stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige! ³ Hvor længe skal gudløse, Herre, hvor længe skal gudløse juble? ⁴ De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; ⁵ de underkuer, o Herre, dit Folk og undertrykker din Arvelod; ⁶ de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; ⁷ de siger: "Herren kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

⁸ Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer? ⁹ Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se? ¹⁰ Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt? ¹¹ Herren kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

¹² Salig den Mand, du tugter, Herre, og vejleder ved din Lov ¹³ for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse; ¹⁴ thi Herren bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod. ¹⁵ Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

¹⁶ Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd? ¹⁷ Var Herren ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille. ¹⁸ Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, Herre; ¹⁹ da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

²⁰ står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn? ²¹ Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod, ²² Herren er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe; ²³ han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter Herren vor Gud.

⁷ Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfæstelse af Løsning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden Part den; således blev en Sag vidnefast i Israel. ⁸ Idet nu Løseren sagde til Boaz: "Køb du den!" trak han derfor sin Sko af. ⁹ Da sagde Boaz til de Ældste og alle dem, der var til Stede: "I er i Dag Vidner på, at jeg køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Malon, af No'omi; ¹⁰ og tillige køber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til Hustru for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod, at den afdødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og fra hans Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!" ¹¹ Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de Ældste: "Vi er Vidner! Herren lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus, blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv mægtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem! ¹² Måtte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar fødte Juda, ved de Efterkommere, Herren giver dig af denne unge Kvinde!"

¹³ Så ægtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind til hende, lod Herren hende blive frugtsommelig, og hun fødte en Søn. ¹⁴ Da sagde Kvinderne til No'omi: "Lovet være Herren, som ikke lod dig uden Løser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel. ¹⁵ Han blive din Trøster og Forsørger i din Alderdom; thi din Sønnekone, som viste dig Kærlighed, har født ham, hun, som er dig mere værd end syv Sønner!" ¹⁶ Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder. ¹⁷ Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: "No'omi har fået en Søn!" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader Isaj.

¹⁸ Dette er Perezs Slægtebog: Perez avlede Hezron, ¹⁹ Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab, ²⁰ Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon, ²¹ Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed, ²² Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.

¹⁶ Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse. ¹⁷ Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: ¹⁸ "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed, ¹⁹ for at forkynde et Herrens Nådeår." ²⁰ Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham. ²¹ Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren." ²² Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?" ²³ Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum." ²⁴ Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland. ²⁵ Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; ²⁶ og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke. ²⁷ Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman." ²⁸ Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette. ²⁹ Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. ³⁰ Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.