Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 51

51 Til Sangmesteren. En Salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.

Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje. Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer. Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet. Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; 10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; 11 skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; 12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre; 13 kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; 14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd! 15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig. 16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd; 17 Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke. 19 Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

20 Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! 21 Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.

5 Mosebog 6:10-25

10 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget, 11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt, 12 vogt dig da for at glemme Herren, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset; 13 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge! 14 I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, 15 thi Herren din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil Herren din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.

16 I må ikke friste Herren eders Gud, som I gjorde ved Massa. 17 I skal omhyggeligt holde Herren eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har pålagt dig; 18 og du skal gøre, hvad der er ret og godt i Herrens Øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i Eje. som Herren tilsvor dine Fædre, 19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som Herren har sagt!

20 Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som Herren vor Gud gav eder?" 21 så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd. 22 Og Herren udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten, på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne; 23 men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre. 24 Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket. 25 Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"

Romerne 12:17-21

17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn! 18 Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fred med alle Mennesker: 19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren." 20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved. 21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!

Romerne 13:8-10

Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven. Thi det: "Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Næste som dig selv," 10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.