Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Old/New Testament

Each day includes a passage from both the Old Testament and New Testament.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 107-109

Herrens trofasthed mod sit folk

107 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Det er, hvad Herrens folk bør sige,
    dem, han befriede fra fjendens magt
og bragte tilbage fra fjerne lande,
    fra øst og vest og syd og nord.

De måtte vandre længe gennem øde egne,
    de ledte efter et sted at bo.
De var udmattede af sult og tørst
    og nær ved at give op.
Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
Han førte dem ad den rigtige vej
    til en by, hvor de kunne bosætte sig.
De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene.
Han slukkede de udmattedes tørst,
    og han mættede de sultne med gode gaver.

10 De sad i et trøstesløst mørke
    og led under deres fangenskab,
11 fordi de havde gjort oprør mod Gud,
    ringeagtet den Højestes bud.
12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,
    når de segnede, hjalp ingen dem op.
13 Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
14 Han førte dem ud af mørket
    og rev deres lænker i stykker.
15 De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene.
16 Han sprængte porte af bronze
    og huggede gennem slåer af jern.

17 De blev mishandlet og betragtet som tåber
    på grund af deres synd og oprør mod Gud.
18 De mistede appetitten og fik kvalme af maden,
    de var døden nær af sult.
19 Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
20 Han sagde blot et ord, og de blev reddet,
    han rev dem ud af dødens gab.
21 De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere han gør for menneskene.
22 Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,
    synge med glæde om hans vældige gerninger.

23 Nogle stod til søs med deres skibe,
    drev handel på det store hav.
24 Også de fik Herrens gerninger at se,
    de undere han udførte på havet.
25 Han befalede stormvejret at bryde løs,
    bølgerne rejste sig som bjerge.
26 De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.
    Sømændene var ved at give op over for orkanen.
27 De ravede rundt som fulde folk,
    de kunne intet stille op.
28 Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
29 Stormen blev stille som en hvisken,
    havets bølger faldt hurtigt til ro.
30 Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,
    og han førte dem til deres rejses mål.
31 De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene,
32 ophøje ham offentligt i folkets forsamling
    og for landets ledende råd.

33 Han forvandlede floder til ødemark,
    gjorde kildevand til ørkensand.
34 Frugtbart land blev til saltsletter
    på grund af beboernes ondskab.
35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase
    og ødemarken til frugtbart land,
36 så hans sultende folk kunne slå sig ned
    og bygge byer, hvor de kunne bo,
37 tilså deres marker, plante vingårde
    og bringe en bugnende høst i hus.
38 Han velsignede dem, de blev mange,
    og der var ingen mangel på kvæg.

39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
    mange døde, så de blev færre og færre.

40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
    lade dem flakke om i øde egne.
41 Men de, der søgte hjælp hos Herren,
    blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
    så de trivedes og havde fremgang.
42 De retskafne glæder sig over at se det,
    men de onde holder skamfuldt deres mund.
43 De vise vil lægge mærke til det
    og anerkende Herrens trofasthed.

Hjælp mod fjenden

108 En sang af David.

Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
    jeg vil synge og spille til din ære.
Jeg vil gribe min harpe og lyre,
    når befrielsens sol står op.[a]
Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
    jeg vil synge din pris for de fremmede.
Din trofasthed fylder universet,
    din godhed når til skyerne.
Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Hør min bøn og gør brug af din magt,
    så dit elskede folk kan blive reddet.

Gud har talt fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
    jeg vil udmåle Sukkots dal.
Gilead tilhører mig,
    Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
    og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig
    og edomitterne være mine slaver.
        Jeg vinder sejr over filistrene.”

11 Hvem tager med os til den befæstede by?
    Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
    Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
    for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
    for han vil trampe vore fjender ned.

Bøn under forfølgelse

109 Til korlederen: En sang af David.

Gud, jeg lovsynger dig.
    Forbliv ikke tavs og afvisende,
mens onde mennesker lyver om mig,
    bagtaler mig med deres falske anklager.
De taler ondskabsfuldt om mig,
    hader mig, skønt jeg intet har gjort.
Jeg elsker dem og går i forbøn for dem,
    men alligevel anklager de mig groft.
De gengælder mig ondt for godt,
    belønner min venlighed med had.

Lad en anklager stå frem
    og føre sag mod min fjende i retten.
Lad ham blive kendt skyldig,
    lad hans selviske bønner blive afsløret.
Gør hans livstid kort,
    lad en anden overtage hans lederfunktion.
Lad hans børn blive faderløse
    og hans hustru enke.
10 Lad dem tigge sig til dagligt brød
    og blive jaget fra hus og hjem.
11 Lad hans kreditorer overtage hans ejendom,
    lad fremmede røve hans formue.
12 Lad ingen vise ham barmhjertighed
    eller have ondt af hans efterladte børn.
13 Lad hans slægt dø ud,
    så hans navn for altid er glemt.
14 Husk hans forfædres ondskab,
    tilgiv ikke hans mors synd.
15 Herre, husk altid på hans synder,
    men lad hans slægt blive glemt.
16 Han havde ikke tanke for andres vel,
    men forfulgte de fattige, pinte de fortvivlede til døde.
17 Han elskede at forbande,
    så lad ham være forbandet.
Han brød sig ikke om din velsignelse,
    så lad være med at velsigne ham.
18 At forbande andre var en livsstil for ham,
    det gennemtrængte ham fuldstændigt.
19 Lad hans forbandelser ramme ham selv og dække ham
    som det tøj, han har på, det bælte, han bærer.
20 Det skal være din straf mod de fjender,
    der udslynger løgne og dødstrusler imod mig.

21 Herre, frels mig for din æres skyld.
    Lad mig opleve din nåde og godhed.
22 For jeg er i stor nød,
    mit hjerte hamrer af angst.
23 Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder,
    det bliver viftet væk som en flue.
24 Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster,
    jeg er kun skind og ben.
25 Folk ser på mig med foragt,
    de ryster på hovedet, når de ser mig.
26 Hjælp mig, min Herre og Gud,
    red mig, for du er trofast.
27 Så vil de se, at det er dig, der griber ind.
    De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.
28 Lad dem bare forbande,
    for du velsigner mig.
Deres angreb vil mislykkes,
    så de ydmyges, mens jeg fryder mig.
29 Lad mine fjender blive gjort skamfulde,
    lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.
30 Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte.
    Jeg vil prise dig i alles påhør.
31 For du er på de svages side,
    du forsvarer dem overfor deres fjender.

1 Korinterne 4

Det er Guds sag at bedømme sine tjeneres arbejde

Altså skal I betragte os som medarbejdere i tjenesten for Kristus, som forvaltere, der har fået indsigt i Guds mysterier. En forvalter skal være trofast og pålidelig i sit arbejde. For mig betyder det kun lidt, om I eller andre mennesker bedømmer min trofasthed i tjenesten. Jeg tør ikke engang stole på min egen bedømmelse i den sag. Skønt jeg ikke er bevidst om, at jeg skulle have gjort noget forkert, så er det i sig selv ikke noget bevis på, at jeg ikke har gjort det. Det tilkommer Herren alene at bedømme mig. Lad derfor være med at drage forhastede slutninger og dømme folk før tiden. Dommen kommer, når Herren kommer! Han vil bringe alt det frem i lyset, der har været skjult i mørket, og han vil åbenbare alle de skjulte motiver, der har været i menneskers hjerter. Da vil Gud give hver enkelt den ros, de fortjener.

Ydmyghed udelukker selvros

Både Apollos og jeg har valgt at følge de principper, jeg lige har omtalt, for at vi kan være et eksempel for jer, og for at I kan lære at leve efter de skriftsteder, jeg har citeret ovenfor.[a] I må lære ikke at fremhæve én person over en anden. Hvem har indsigt til at bedømme dig og din indsats? Er det ikke Gud, der har givet dig nåde til at udrette det, som er lykkedes for dig? Vil du tage æren for det, som Gud i sin nåde har givet dig?

I har jo overflod på alle måder! I er rige, som jeg ved ikke hvad! Helt uden vores hjælp er I allerede blevet fyrster! Ja, gid I var fyrster, for så kunne vi da regere sammen. Faktisk synes jeg, at Gud har sat os apostle bagerst i rækken som dødsdømte fanger, der i slutningen af sejrherrens triumftog vises frem for både engle og mennesker. 10 Vi anses for tåber, fordi vi tjener Kristus, men I er vise og forstandige. Vi er de svage, men I er de stærke! I bliver æret og set op til, men vi bliver ringeagtet og overset. 11 Vi vandrer fra sted til sted, og vi oplever sult, tørst og kulde. Vi er hjemløse og mishandlede. 12 Vi slider og slæber for at opretholde livet. Når vi bliver hånet, svarer vi ved at velsigne. Når vi bliver forfulgt, finder vi os i det. 13 Når man taler ondt om os, svarer vi venligt. Altid bliver vi behandlet som det skidt, man træder på, som udskud i alles øjne.

14 Jeg skriver ikke det her til jer for at give jer dårlig samvittighed, men for at vejlede jer som mine elskede børn. 15 Der er masser af mennesker, der gerne vil fortælle jer, hvad I skal gøre, men I har ikke mange åndelige fædre. I og med at I tog imod det glædelige budskab om Jesus, som jeg bragte jer, blev jeg jeres åndelige far. 16 Derfor beder jeg jer om at lytte til mig og gøre som jeg.

17 Det er også derfor, jeg har sendt Timoteus til jer med det her brev. Han er en af dem, jeg har vundet for Kristus, og som jeg holder meget af. Han er en trofast Herrens tjener, og han kan undervise jer på samme måde, som jeg gør i de forskellige menigheder.

18 Da jeg ikke kunne komme til jer, blev nogle af jer vældig store i munden. 19 Men jeg kommer snart, om Herren vil, og så vil jeg gerne kunne se Guds kraft i funktion hos jer frem for de mange store ord. 20 Guds rige består jo ikke i ord, men i kraft. 21 Hvad vil I helst? Skal jeg svinge pisken eller komme med den blide kærlighed?

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.