Old/New Testament
Guds nåde og trofasthed
103 En sang af David.
Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal ophøje hans hellige navn.
2 Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger.
3 Han tilgiver alle mine synder
og helbreder alle mine sygdomme.
4 Han frier mig fra dødens gab,
velsigner mig med sin nåde og godhed.
5 Han mætter mig med gode gaver,
jeg får min livskraft igen som ørnen.
6 Han lader retfærdigheden ske fyldest,
så de undertrykte får deres ret.
7 Han åbenbarede sine planer for Moses,
Israels folk var vidner til hans undere.
8 Herren er barmhjertig og nådig
med tålmodig og trofast kærlighed.
9 Han fortsætter ikke med at anklage os,
bliver ikke ved med at være vred.
10 Han giver os ikke løn som forskyldt,
straffer os ikke i forhold til vore synder.
11 Så højt som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt.
12 Så langt som østen er fra vesten,
har han fjernet vore synder fra os.
13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.
14 Han forstår, hvor skrøbelige vi er,
han ved, at vi kun er som støv.
15 Vores liv på jorden er som græsset,
som markblomster, der hurtigt forsvinder.
16 Blæsten gør en ende på blomsten,
man skulle tro, den aldrig havde været der.
17 Men Herrens trofasthed er evig,
den omslutter dem, der ærer ham.
Hans godhed bliver alle generationer til del,
18 hvis de holder hans pagt og adlyder hans bud.
19 Herren sidder på sin trone i Himlen,
alt er underlagt hans herredømme.
20 Lovpris Herren, alle hans engle,
I vældige krigere, som adlyder hans ordrer
og udfører alle hans befalinger.
21 Ja, pris Herren, I englehære,
som tjener ham og udfører hans vilje.
22 Pris Herren, alle hans skabninger,
hvor I end befinder jer i hans rige.
Min sjæl, pris Herren.
Skabningens Herre
104 Min sjæl, pris Herren.
Min Gud, du er vidunderlig stor.
Du udstråler kongelig værdighed,
2 du er omgivet af et strålende lys.
Du udspændte himlen som en teltdug
3 og byggede din bolig på hvælvingens bue.
Du bruger en tordensky som stridsvogn
og farer af sted på vindens vinger.
4 Du bruger stormvinde som dine sendebud
og gør lynene til dine tjenere.
5 Du grundfæstede jorden,
den står urokkeligt fast.
6 Havets vandmasser dækkede den som en klædning
og gik hen over bjergenes tinder.
7 Ved din befaling kom vandene i bevægelse,
de styrtede væk ved din tordenrøst,
8 de strømmede over bjerge og gennem dale,
for at komme til det sted, du havde beredt for dem.
9 Havene fik en grænse at holde sig bagved,
så de aldrig skulle dække hele jorden igen.
10 Du lod kilder risle frem i dalene
og bække bane sig vej mellem bjergene,
11 så dyrene kan få vand at drikke,
vildæslerne slukke deres tørst.
12 Ved bredden bygger fuglene rede,
fra trækronerne høres deres sang.
13 Fra himlen sender du regn over bjergene,
du velsigner jorden med væde.
14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,
du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.
15 Vin, som giver os glæde,
olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,
brød, som giver os styrke og helse.
16 Herren passer de træer, han har plantet,
Libanons cedre får rigeligt med regn.
17 Fuglene bygger rede i træernes grene,
storkene bor i fyrretræernes toppe.
18 Højt på bjerget holder stenbukken til,
mellem klipper er grævlingens skjul.
19 Du skabte månen til at markere årets gang,
solen står op og går ned på den fastsatte tid.
20 Du skabte nattens mørke,
hvor de vilde dyr kommer frem.
21 De unge løver brøler efter bytte,
fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22 De trækker sig tilbage, når solen står op,
går hjem til deres huler og lægger sig.
23 Da begynder mennesket sin daglige dont,
bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.
24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
Jorden er fuld af dine skabninger.
Hvilken mangfoldighed du har skabt.
25 Foran mig ligger det mægtige hav,
det vrimler af liv i alle former og farver.
26 Skibene pløjer sig gennem de store have,
Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27 Hele skabningen er afhængig af dig,
du giver dem føde i rette tid.
28 Du giver, og de tager imod,
når du åbner din hånd, bliver de mætte.
29 Men vender du ryggen til dem,
bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
dør de og bliver til støv.
30 Din livgivende Ånd har skabende kraft,
du fornyer alt liv på jorden.
31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
32 Når han ser på jorden, skælver den.
Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
prise Gud til mit sidste åndedrag.
34 Må han finde behag i min lovsang,
for han er kilden til al min glæde.
35 Gid der ingen syndere var tilbage,
ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
Halleluja!
Budskabet om Jesus forkyndes ikke med menneskelig visdom
2 Sådan var det også, dengang jeg kom til jer i Korinth. Da jeg fortalte jer om Guds frelsesplan, satte jeg ikke min lid til flot retorik eller menneskelig visdom. 2 Jeg havde nemlig besluttet mig til ikke at ville tale om andet end Jesus Kristus og hans død på korset. 3 Jeg kom til jer i afmægtighed med megen ængstelse og bæven, 4 og min forkyndelse var ikke baseret på kloge ord og god overtalelsesevne. Nej, den var baseret på en demonstration af Helligåndens kraft, 5 så jeres tro ikke skulle bygge på menneskelig visdom, men på Guds kraft.
Den åndelige visdom
6 Visdomsord bruger vi i en forsamling af modne kristne, men det er ikke en visdom, der kommer fra denne verden, eller den visdom, som anvendes af verdens magthavere, som for øvrigt er på vej til at miste deres magt. 7 Nej, vi taler med Guds visdom om den frelsesplan, der hidtil har været som et mysterium, og som han udtænkte, før verden blev skabt, med den hensigt at give et vidunderligt liv til alle, der hører ham til. 8 Ingen af denne verdens ledere kendte til den plan. Havde de gjort det, ville de ikke have korsfæstet vores vidunderlige Herre. 9 Men på den måde blev det skriftord opfyldt, hvor der står: „Hvad intet øje har set, hvad intet øre hørt, og hvad intet menneske har kunnet forestille sig, det har Gud beredt for dem, der elsker ham.”[a]
10 Og det har Gud nu åbenbaret for os ved sin Ånd. Helligånden har nemlig kendskab til alt, selv Guds dybder. 11 Ligesom ingen kender et menneskes tanker, undtagen det menneske selv, sådan kender heller ingen Guds tanker, undtagen Gud selv og hans Ånd.
12 Vi har ikke verdens ånd, men Gud har givet os sin egen Ånd, for at vi kan forstå betydningen af alt det, han i sin nåde har givet os. 13 Og det taler vi om med ord, som ikke udspringer af menneskelig visdom, men af den inspiration, som Helligånden giver os, idet vi forklarer åndelige ting for åndelige mennesker. 14 Uåndelige mennesker kan ikke forstå eller tage imod det, der kommer fra Guds Ånd. For dem er det jo bare tåbelig snak. De er ude af stand til at forstå det, for det skal bedømmes åndeligt. 15 Åndelige mennesker kan bedømme alle ting, men de kan ikke selv bedømmes af uåndelige mennesker. 16 For som Skriften siger: „Hvem har indsigt i Herrens tanker? Hvem kan være hans rådgiver?”[b] Men vi, som har Guds Ånd, kender til den måde, Kristus tænker på.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.