M’Cheyne Bible Reading Plan

24 Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. ² Hvis hun gifter sig igen, ³ og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, ⁴ kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.

⁵ En nygift mand må ikke indkaldes til krigstjeneste eller pålægges andre offentlige forpligtelser. Det første år skal han have lov til at blive hjemme og glæde sig sammen med sin kone.

⁶ Det er ulovligt at tage et redskab^[a] i pant, som ejeren har brug for til den daglige madlavning.

⁷ Hvis nogen kidnapper en landsmand og sælger ham eller på anden måde udnytter ham, skal kidnapperen dø, for at det onde kan udryddes fra jeres midte.

⁸ I tilfælde af smitsomme hudsygdomme skal I nøje følge de instrukser, præsterne giver. Jeg har jo givet dem reglerne, for at de skal følges. ⁹ Glem ikke, hvad Herren gjorde imod Mirjam på vej fra Egypten.

¹⁰ Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. ¹¹ Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. ^12-13 Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.

^14-15 I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.

¹⁶ Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.

¹⁷ I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. ¹⁸ Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. ¹⁹ Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. ²⁰ Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. ²¹ Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. ²² Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.

Herren hjælper sit folk

Den sande Gud

Befrielsen er på vej

51 Herren siger: „Hør efter, I, som søger Herren og ønsker at gøre hans vilje. Tænk på det stenbrud, I stammer fra—den klippegrund, I blev hugget løs fra. ² Tænk på jeres forfar Abraham og på Sara, jeres stammor. Abraham havde ingen børn, da jeg kaldte ham. Men jeg velsignede ham og gjorde ham til et stort folk.”

³ Herren vil velsigne det ødelagte Jerusalem og gøre ødemarken til en dejlig have. Der bliver fryd og glæde, lovsang og strengespil.

⁴ Herren siger: „Hør efter, mit folk, lyt til mig, for jeg vil undervise jer. Min retfærdighed bringer lys til folkeslagene. ⁵ Snart vil jeg befri jer, retfærdighedens sejr er nær. Jeg tager herredømmet over folkeslagene. Fjerne lande venter på, at jeg skal gribe ind. ⁶ Se op mod himlen. Se ud over jorden. Himlen skal engang forsvinde som røg, jorden skal slides op som et stykke tøj, og menneskene på den skal dø som fluer. Men den frelse, jeg bringer, gælder for evigt, min retfærdighed vil aldrig få ende.

⁷ Lyt til mig, I, som ved, hvad retfærdighed er, og som har min lov i jeres hjerter: Vær ikke bange for menneskers hån og spottende ord. ⁸ For de er som gamle klude, der ædes op af møl, som uld, der fortæres af insekter. Men min retfærdighed varer evigt, min frelse gælder fra slægt til slægt.”

⁹ Vågn op, Herre, og vis din magt. Rejs dig og ifør dig al din kraft som i ældgamle dage, da du fældede Egyptens uhyre og gennemborede Nilens drage. ¹⁰ Var det ikke dig, der skabte en vej gennem havet, som dit befriede folk kunne gå på?

¹¹ Herrens befriede folk skal vende hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og varig glæde. Lidelse og jammer er forbi.

¹² Herren siger: „Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? ¹³ Hvordan kan I glemme jeres Skaber, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Hvorfor vil I stadig leve i frygt for jeres vrede undertrykkere? ¹⁴ Snart skal I befries fra jeres lænker. I skal ikke dø i fangenskabet, og I kommer ikke til at sulte. ¹⁵ Jeg er Herren, jeres Gud, den Almægtige. Jeg bestemmer over havets brusende bølger. ¹⁶ Jeg er den, der har lagt mine ord i din mund og holdt min beskyttende hånd over dig. Det var mig, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Og jeg er den, som siger til Israel: Du er mit folk!”

Lidelsens bæger

¹⁷ Vågn op, Jerusalem, rejs dig op! Du har drukket nok af Herrens vredes bæger. Du har tømt det til sidste dråbe. ¹⁸ Ingen af de sønner, du fødte, tog dig ved hånden og kom dig til hjælp. ¹⁹ Katastrofen ramte dig i dobbelt mål, og der var ingen til at trøste dig. Landet blev ødelagt af krigen, og folket sultede. ²⁰ Dine børn lå hjælpeløse i gaderne, som antiloper fanget i en fælde. Det var Herrens vrede, som ramte dem. ²¹ Men hør nu efter, du, som ligger hjælpeløs og er segnet om, dog ikke på grund af vin. ²² Herren har omsorg for sit folk. Han siger: „Se, nu tager jeg lidelsens bæger ud af din hånd. Jeg vil ikke længere være vred på dig. ²³ I stedet rækker jeg det til dine plageånder, som tvang dig til at lægge dig på maven i støvet, så de kunne trampe hen over dig.”

En ny himmel og en ny jord

21 Derefter så jeg en ny himmel og en ny jord, for den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var der ikke mere. ² Jeg så den hellige by, det ny Jerusalem, være på vej ned fra Himlen parat til at tage imod sine indbyggere som en brud, der har smykket sig og er parat til at møde sin brudgom. ³ Så hørte jeg en høj stemme fra tronen: „Se! Guds bolig er nu hos menneskene. Han vil bo sammen med dem, og de skal være hans folk. ⁴ Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.”

⁵ Han, der sad på tronen, sagde: „Se, jeg gør alting nyt!” Og han fortsatte: „Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.” ⁶ Så sagde han til mig: „Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. ⁷ De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. ⁸ Men de, der mangler tillid til og tro på Gud, de afskyelige mennesker og voldsmændene,^[a] de, der lever i seksuel synd, de okkulte og de, der dyrker afguder, og alle løgnerne—deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død.”

Det ny Jerusalem

⁹ En af de syv engle, der havde hældt de syv sidste plager ud over jorden, kom hen til mig og sagde: „Kom! Jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” ¹⁰ Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel. ¹¹ Den var fyldt med Guds herlighed og strålede som en kostbar ædelsten, som en krystalklar diamant. ¹² Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer. ¹³ Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest. ¹⁴ Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.

¹⁵ Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur. ¹⁶ Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier^[b] i hver retning, både længde, bredde og højde. ¹⁷ Derefter målte han muren til at være 144 alen^[c] efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte. ¹⁸ Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der skinnede som krystalglas. ¹⁹ Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd, ²⁰ onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacinth og ametyst. ²¹ De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.

²² Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet. ²³ Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. ²⁴ Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. ²⁵ Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. ²⁶ Folkene skal ære og lovprise byen, ²⁷ og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.