M’Cheyne Bible Reading Plan
Tilflugtsbyerne
19 Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse, 2-3 skal I udvælge tre tilflugtsbyer, hvor drabsmænd kan søge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og sørg for, at vejene dertil er farbare.
4 Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby. 5 Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby, 6-7 og den dødes slægtning, som ønsker hævn, må ikke røre drabsmanden, så længe han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, så man let og uhindret kan nå dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dræbt af den dødes slægtning, på trods af at han ikke er skyldig i mord.
8-9 Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres grænser, som han har lovet jeres forfædre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer, 10 hvor drabsmænd kan søge i sikkerhed. Derved undgår I, at uskyldige mennesker bliver dræbt ved et hævnmord.
11 Men hvis nogen af had til sin næste lægger sig på lur og slår ham ihjel med vilje, og morderen så bagefter søger sikkerhed i tilflugtsbyen, 12 skal byrådet i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes slægtninge, så de kan hævne mordet og slå morderen ihjel. 13 I så fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal sørge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.
Om retssikkerheden
14 Når I har slået jer ned i det land, Herren giver jer, må I ikke stjæle jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.
15 Fæld aldrig dom over nogen på et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidnesbyrd til, før en sag kan afgøres. 16 Hvis nogen aflægger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har begået, 17 skal både anklageren og den anklagede krydsforhøres af de dommere og præster, der på det tidspunkt gør tjeneste ved helligdommen. 18 Hvis det så viser sig, at anklageren lyver, 19 skal han idømmes den straf, den anklagede skulle have haft for den påståede forbrydelse. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte 20 og derved forebygge, at andre vidner falsk. 21 I må ikke vise medlidenhed med den skyldige. Princippet er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd og fod for fod.
Herrens trofasthed imod sit folk
106 Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Hvem har tal på alle hans undere?
Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3 Velsignede er de, der gør det gode,
de, der altid handler ret.
4 Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
giv også mig del i dine goder.
5 Lad mig se dit folk få fremgang,
lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
juble med det folk, som tilhører dig.
6 Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
vi har begået fejl og handlet forkert.
7 Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8 Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
og for at vise sin magt for verden.
9 Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
og folket kunne gå tørskoet over.
10 Han frelste dem fra deres fjender,
friede dem fra egypternes had.
11 Vandet skyllede hen over forfølgerne,
så de druknede alle som en.
12 Da troede folket på Guds løfter
og brød ud i lovsang til ham.
13 Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
de holdt op med at søge hans vilje.
14 I ørkenen krævede de kød at spise,
de udfordrede Guds tålmodighed.
15 Han gav dem, hvad de forlangte,
men straffede dem også for deres oprør.
16 Nogle i lejren blev misundelige på Moses
og på Aron, Guds udvalgte præst.
17 Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18 Ild for ned fra himlen
og fortærede dem, der gjorde oprør.
19 Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
de tilbad en afgud af metal.
20 De byttede Guds herlighed bort
for et billede af et dyr, der æder græs.
21 De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
han, som reddede dem på forunderlig vis.
22 Tænk på de mirakler, han udførte,
de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23 Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24 De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
for de troede ikke på Guds løfte.
25 De sad bare i deres telte og surmulede
og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26 Derfor svor han højt og helligt,
at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27 Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28 Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29 Deres opførsel krænkede Herren dybt,
og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30 Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
og det gjorde, at plagen holdt op.
31 Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
og det vil han altid blive husket for.
32 Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
og Moses faldt i unåde hos Herren.
33 De gjorde ham nemlig så oprørt,
at han talte i vrede og handlede overilet.
34 De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
som Herren havde befalet dem at udrydde.
35 De giftede sig tilmed ind i deres familier,
lærte sig deres ugudelige skikke,
36 så de dyrkede de fremmedes afguder
og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37 De ofrede både deres sønner og døtre
til de fremmede folkeslags guder.
38 Fordi de myrdede uskyldige børn
og ofrede dem til afguderne,
blev landet besmittet af det udgydte blod.
39 Guds folk var blevet urent i hans øjne,
deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40 Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41 Han overgav dem i fremmedes vold,
deres fjender undertrykte dem.
42 De gjorde livet surt for dem
og kuede dem på alle måder.
43 Gang på gang befriede Herren sit folk,
men de blev ved med at gøre oprør
og falde dybere og dybere i synd.
44 Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
han hørte deres råb om nåde.
45 Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46 Han sørgede for, at de fremmede herskere
fik medlidenhed med dem.
47 Vor Herre og Gud, frels os!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
48 Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
Halleluja!
De falske guder og den sande Gud
46 Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr. 2 Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.
3 Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer. 4 Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.
5 Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand? 6 Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den. 7 De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.
8 Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om. 9 Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg. 10 Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet. 11 Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan. 12 Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard. 13 Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”
De syv skåle med Guds vrede
16 Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”
2 Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.
3 Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.
4 Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod. 5 Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf, 6 for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.” 7 Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”
8 Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden. 9 Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære.
10-11 Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud.
12 Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer. 13 Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[a] kom tre onde ånder, der lignede frøer. 14 Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.
15 („Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)
16 De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[b]
17 Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!” 18 Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv. 19 Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål. 20 Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden. 21 Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.