M’Cheyne Bible Reading Plan
Præsternes og levitternes underhold
18 Husk, at præsterne og de øvrige levitter ikke får nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Præsterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. 2 De må ikke eje jord som deres landsmænd. De skal sætte deres lid til Herren, og han har lovet at sørge for dem.
3 Når I ofrer hornkvæg eller småkvæg til Herren, skal I overlade boven, kæberne og maven til præsterne. 4 Derudover har de krav på førstegrøden af jeres korn-, vin- og olivenhøst, samt den første uld fra fåreklipningen. 5 Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at gøre tjeneste ved helligdommen.
6-7 Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til når som helst at komme til helligdommen og gøre tjeneste der på lige fod med alle andre levitter, som regelmæssigt arbejder der. 8 Han har krav på sin retmæssige del af ofrene, også selv om han har indtægter ved salg af nogle af sine ejendele.
Advarsel imod at følge hedenske skikke
9 Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, så pas på, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. 10 Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, 11 bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. 12-14 Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.
En profet som Moses
15 Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. 16 Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.
17 ‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. 18 Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, 19 og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. 20 Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’
21 Hvordan kan man så afgøre, om en profeti kommer fra Herren eller ej? 22 Hvis profetien ikke går i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet på, og I skal ikke være bange for den dom, han forkynder.
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
7 Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8 Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9 Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Kyros—Guds redskab
45 Hør, hvad Herren siger til sin udvalgte tjener, Kyros: „Det er mig, som giver dig magt til at erobre mange nationer og knuse mægtige konger. Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig. 2 Jeg går foran dig og jævner vejen. Jeg sprænger porte af bronze og hugger gennem slåer af jern. 3 Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.
4 Jeg gør det for Israels skyld, mit udvalgte folk, som tjener mig. Derfor har jeg udpeget dig til at udføre min vilje. Jeg har givet dig den ære til trods for, at du ikke kender mig.
5 Jeg er Herren! Der findes ingen anden Gud end mig! Jeg giver dig magt, skønt du ikke kender mig, 6 så hele verden fra øst til vest kan indse, at der ikke findes nogen anden Gud end mig. Jeg er Herren, den eneste sande Gud. 7 Jeg sender lys, og jeg skaber mørke, jeg velsigner, og jeg straffer. Det kommer alt sammen fra mig. 8 Jeg åbner himlens sluser og lader min godheds regn strømme ned fra skyerne. Jorden skal opsuge den, så frelsen spirer frem og retfærdigheden gror.”
9 Ve det menneske, som gør oprør imod sin Skaber. Det er jo kun som en lerkrukke blandt andre lerkrukker. Siger leret måske til pottemageren: „Hvad er det, du laver?” eller: „Du har jo ingen hænder!” 10 Ve den, der siger til sine forældre: „Hvem har givet jer lov til at sætte mig i verden?”
11 Hør hvad Herren, Israels hellige Gud og Skaber, siger: „Skal jeg stå til regnskab for, hvad jeg gør med mine skabninger? Vil I fortælle mig, hvad jeg skal gøre med det, jeg har skabt? 12 Det var mig, der skabte jorden og satte menneskene på den. Med mine egne hænder udspændte jeg himlen og befalede stjernerne at indtage deres pladser. 13 Jeg tilkalder Kyros og baner vejen for ham, for han skal udføre min vilje. Han skal sætte mit bortførte folk fri og være med til at genopbygge min by uden betaling eller løn.” Herren, den Almægtige, har talt.
Den eneste sande Gud
14 Herren siger også: „Du vil få Egyptens rigdom, de bedste varer fra Kush og de fornemme mænd fra Seba som slaver. De vil komme som fanger, bøje sig til jorden og udbryde: ‚Jeres Gud er den eneste sande Gud!’ ”
15 Israels Gud, du er den Gud, man ikke kan se, du er vores Frelser. 16 Alle, som laver afguder, vil blive til spot, de går skamfulde bort. 17 Men Israels folk bliver ikke til spot, for Herren vil befri dem, og de skal aldrig mere være slaver.
18 Herren, som skabte himlen, som formede jorden og satte den på sin plads, som ikke lod den være øde, men gjorde den beboelig, siger: „Der findes ingen anden Gud end mig. 19 Jeg har ikke talt i det skjulte, i en mørk afkrog af verden. Jeg har ikke sagt til Israel, at de skulle søge efter mig der, hvor jeg ikke findes. Nej, jeg er Herren, jeg taler sandt og siger, hvad der er rigtigt.
20 Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Kan I se, hvor tåbeligt det er at bære rundt på træguder og bede til billeder, der ikke kan redde jer? 21 Indkald til rådslagning, kom og lad os tale sammen om det. Hvem var det, der forudsagde det? Var det ikke mig, Herren? For der er ingen anden Gud end mig—ingen anden retfærdig og frelsende Gud. 22 Vend jer til mig og bliv frelst, alle folk på jorden. For jeg er den eneste sande Gud. 23 Jeg sværger ved mig selv, min mund taler sandt, mit ord kan ikke ændres: Alle skal engang bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud. 24 Alle folkeslag skal erkende, at jeg er retfærdig og har al magt.”
Alle Herrens modstandere skal til sidst træde skamfulde frem for ham. 25 Men Israels folk skal fryde sig over Herren, som frelser dem.
Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
15 Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.
2 Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, 3 og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[a]
„Utrolige og underfulde er dine gerninger,
du den øverste Herre og Gud.
Du handler retfærdigt og sandt,
du, konge over alle folkeslag.
4 Alle må bøje sig for dig, Herre,
og ære dit ophøjede navn,
for du alene er hellig.
Alle folkeslag vil komme til dig,
de vil bøje sig i støvet og tilbede dig,
for de har set dine retfærdige gerninger.”
5 Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet, 6 og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet. 7 Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf. 8 Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.