M’Cheyne Bible Reading Plan

Repetition af de tre årlige højtider

16 Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned^[a] til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. ² Offerdyret skal tages fra småkvæget^[b] eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, ³ skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. ⁴ I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

⁵ I må ikke spise påskeofferet hjemme. ⁶ Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. ⁷ Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, ⁸ og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.

⁹ Tæl syv uger frem fra den første kornhøst. ¹⁰ Da skal der være høstfest. (Som også kaldes ugefesten.) På den dag skal I bringe Herren frivillige ofre i forhold til den høst, han har velsignet jer med. ¹¹ I skal glæde jer for Herrens ansigt sammen med jeres familie og husstand, og ikke glemme at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen. ¹² Husk på, at I selv var slaver i Egypten. Det vil hjælpe jer til at værdsætte baggrunden for denne regel.

^13-15 Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.

¹⁶ Ved de tre højtider skal alle mænd i Israel drage op til helligdommen og medbringe deres offergaver ¹⁷ i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem.

Om retfærdige domme

^18-19 I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten. ²⁰ Lad retfærdigheden råde iblandt jer, så I kan indtage det land, Herren giver jer, og også blive boende i landet.

Undgå al afgudsdyrkelse og urene ofre

²¹ Når I bygger et alter for Herren, jeres Gud, må I ikke rejse Asherapæle ved siden af, ²² eller stenstøtter, for den slags er udtryk for afgudsdyrkelse, og det er noget, Herren hader.

Guds nåde og trofasthed

103 En sang af David.

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

43 Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! ² Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. ³ Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. ⁴ Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. ⁵ Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, ⁶ fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, ⁷ alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

⁸ Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. ⁹ Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

¹⁰ I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. ¹¹ Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. ¹² Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. ¹³ Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

¹⁴ Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. ¹⁵ Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

¹⁶ Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. ¹⁷ Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

¹⁸ Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. ¹⁹ For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. ²⁰ De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. ²¹ Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

²² Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. ²³ I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. ²⁴ Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

²⁵ Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. ²⁶ Hvis jeg har uret, så bevis det! ²⁷ Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. ²⁸ Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.

Uhyret fra havet håner Gud og forfølger dem, der tror på ham

13 Nu så jeg et uhyre stige op fra havets dyb. Det havde ti horn og syv hoveder. På hvert af de 10 horn var der en lille krone, og på hvert af de syv hoveder stod der et blasfemisk ord. ² Uhyret havde en krop som en leopard, fødder som en bjørn, og hovederne var som løvehoveder med et uhyggeligt gab. Dragen gav uhyret samme kraft og myndighed, som den selv havde. ³ Jeg så, at et af uhyrets hoveder havde fået et dødeligt hug, men det var helet igen. Hele verden beundrede uhyret og fulgte det, ⁴ og man hyldede dragen, fordi den havde givet uhyret så stor en magt. Man hyldede også uhyret og sagde: „Ingen kan stå mål med uhyret. Ingen har magt til at kæmpe mod det.”

⁵ Uhyret fik evne til at tale, så det kunne bruge store ord og håne Gud. I 42 måneder fik det magt til at gøre, hvad det ville, på jorden. ⁶ Det udtalte mange bespottelser imod Gud. Det hånede både Guds hellige navn og Guds bolig,^[a] dem, der har hjemme i Himlen. ⁷ Det fik lov til at føre krig mod dem, der vedkendte sig Gud, og besejre dem. Det fik også magt over alle folkeslag og nationer, ⁸ så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.

⁹ Lad den, som har øre, høre godt efter. ¹⁰ De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.

Uhyret, der stiger op af jorden og forfører hele menneskeheden

¹¹ Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage. ¹² Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet. ¹³ Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det. ¹⁴ Det vildledte alle, der boede på jorden, ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet. ¹⁵ Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den. ¹⁶ Uhyret sørgede for, at alle mennesker, høj og lav, rige og fattige, slaver og frie, fik dets mærke på deres højre hånd eller på panden. ¹⁷ Ingen kunne købe eller sælge noget, medmindre de havde det mærke på sig. Mærket var det første uhyres navn, eller rettere det tal, som stod for dets navn. ¹⁸ Her gælder det om at have visdom: Lad den, der har indsigt, udregne tallets betydning. Det er et menneskes tal, og tallet er 666.