M’Cheyne Bible Reading Plan

²⁰ Hvis I handler ondt og forkaster Herren, vil han sende sin dom over jer i form af ulykke og forvirring, så I oplever problemer i alt, hvad I tager jer for. Det vil gå ned ad bakke for jer, indtil undergangen kommer over jer. ²¹ Herren vil sende sygdomsepidemier iblandt jer, indtil I bukker under i det land, I skal over og tage i besiddelse. ²² Herren vil ramme jer med smitsomme sygdomme, med feber og betændelse, med brændende hede og svidende tørke, med skimmel og meldug. De her forbandelser vil følge jer livet igennem. ²³ Solen vil brænde fra en skyfri himmel, så jorden under jer bliver hård som jern. ²⁴ I stedet for regn sender Herren sandstorme fra himlen, indtil landet ligger øde, og I er tilintetgjort.

²⁵ Herren vil give jeres fjender sejr over jer. I går i kamp i samlet flok, men må flygte i alle retninger. Nationerne omkring jer vil ynkes, når de hører om jeres sørgelige skæbne. ²⁶ Jeres lig vil blive føde for grådige gribbe og vilde dyr, og ingen vil jage dem bort.

²⁷ Herren vil ramme jer med de plager, han sendte over egypterne, med bylder og sår, med udslæt og kløe, som ikke kan helbredes af nogen kur. ²⁸ Han rammer jer med sindssyge, blindhed og febervildelse, ²⁹ så I ved højlys dag må famle jer frem. Intet vil lykkes for jer. I vil blive overfaldet og undertrykt dagen lang uden håb om hjælp.

³⁰ En forlovet mand må se sin kæreste blive voldtaget. Én bygger sig et hus, men kommer aldrig til at bo i det. Én planter sig en vingård, men får aldrig plukket dens druer. ³¹ Jeres køer vil blive slagtet for øjnene af jer, uden at I får del i kødet. Jeres æsler vil blive drevet bort for aldrig at vende tilbage igen. Jeres får og geder vil blive fjernet af jeres fjender, mens I ser hjælpeløst til. ³² Jeres sønner og døtre vil blive pågrebet for øjnene af jer og ført bort som slaver. Jeres hjerte vil blive knust af sorg og længsel efter dem, men I kan intet stille op. ³³ Et fremmed folk, I ikke kender, vil spise de afgrøder, I har arbejdet så hårdt for at få. Dagen lang bliver I offer for vold og undertrykkelse, ³⁴ jeres lidelser øges, indtil I går amok. ³⁵ Herren vil ramme jeres ben med smertende, uhelbredelige sår, bylder vil dække jer fra top til tå.

³⁶ Herren vil tage jer og den konge, I har indsat over jer, og føre jer i landflygtighed blandt et folk, hverken I eller jeres forfædre før har kendt. Dér vil I komme til at dyrke fremmede guder af træ og sten. ³⁷ De folk, I kommer til at bo iblandt, vil chokeres og ynkes over jeres grusomme skæbne. I bliver et spottende mundheld for de folkeslag, Herren spreder jer iblandt.

³⁸ I vil så meget korn, men kun høste en smule, for græshopper vil æde det meste. ³⁹ I vil plante vingårde og passe vinrankerne, men druerne vil blive ædt af orm, så der intet bliver at lave vin af. ⁴⁰ I vil plante olivenlunde, men frugterne falder af før tiden, så der intet bliver at lave olie af. ⁴¹ I vil få sønner og døtre, men de vil blive bortført som slaver. ⁴² Insekter vil hærge landet, så jeres træer og afgrøder går til grunde. ⁴³ De fremmede iblandt jer vil sidde højt på strå, mens I selv synker ned i skidtet. ⁴⁴ De vil låne ud til jer, uden at I kan give noget tilbage. De vil blive hoved, og I vil blive hale.

^45-46 Alle de her plager vil ramme jer og forfølge jer, indtil I er udryddet. Det skal være en stadig advarsel for jer og jeres efterkommere, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, og gøre, som han har befalet. ⁴⁷ Det sker, hvis et liv i overflod får jer til at holde op med at tjene Herren, jeres Gud, med glæde og lovsang i hjertet. ⁴⁸ Herren vil da udlevere jer til jeres fjender, så I kommer til at tjene dem som slaver. I vil miste alt og bære åg på nakken. I vil opleve mangel på mad og drikke og tøj, ja, alle de daglige fornødenheder.

^49-50 Herren vil kalde på et folk i det fjerne, et brutalt og hensynsløst folk, hvis sprog I ikke forstår. De vil angribe jer som ørnen, der slår ned på sit bytte, ⁵¹ og ødelægge jeres ungkvæg og afgrøder, så der hverken er korn, vin, olivenolie, kalve, gedekid eller lam tilbage. ⁵² De vil belejre jeres byer og vælte de høje mure, I har sat jeres lid til. ⁵³ Under den frygtelige belejring vil I være tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre. ^54-55 Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn. ^56-57 Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn.

⁵⁸ Hvis I nægter at adlyde de love, som er optegnet i denne bog, og derved undlader at vise ærefrygt for Herrens herlige og frygtindgydende navn, ^59-60 vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt. ⁶¹ Ikke nok med det. Herren vil ramme jer med alskens plager og ulykker, med katastrofer, der ikke engang er nævnt i denne bog, indtil I er udryddet. ⁶² Kun en rest vil blive tilbage, skønt I før var talrige som himlens stjerner. Det bliver konsekvensen, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, ⁶³ for i så fald er Herren lige så opsat på at straffe jer, som han var opsat på at velsigne jer med fremgang og tilvækst. Han viger ikke tilbage for at rykke jer op med rode fra det land, I nu skal over og tage i besiddelse. ⁶⁴ Han vil sprede jer blandt alle jordens folk. Dér vil I komme til at dyrke andre folkeslags guder af træ og sten, guder, som hverken I eller jeres forfædre før har kendt. ⁶⁵ I vil blive et rodløst og hvileløst folk. Herren vil slå jer med frygt, håbløshed og fortvivlelse. ⁶⁶ Både dag og nat vil I frygte for at blive slået ihjel. Jeres liv vil hænge i en tynd tråd. ⁶⁷ Om morgenen vil I ønske, det var aften, og om aftenen vil I ønske, det var morgen. Så frygtelig er den terror, der truer jer. ⁶⁸ Da vil Herren sende jer tilbage til Egypten på skibe, en rejse jeg lovede, I aldrig mere skulle gøre, og dér vil I prøve at sælge jer selv som slaver til jeres fjender, men ingen vil være interesseret i at købe jer.”

Guds lov giver styrke i modgang

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

Tillid til Guds hjælp og indgriben

55 Kom til mig, alle I, som tørster, her er vand. Kom og få mad og drikke, selvom I ingen penge har. Kom og tag for jer af retterne. I kan købe vin og mælk uden at betale. ² Hvorfor bruger I jeres penge på noget, der hverken mætter eller nærer? Lyt til mig, så får I, hvad der er godt, udsøgte retter, som mætter jeres sjæle.

³ Ja, kom til mig og læg mærke til, hvad jeg siger—lyt til mig, så skal I leve! Jeg vil slutte en evig pagt med jer og opfylde de troværdige løfter, jeg i min nåde gav til David. ⁴ Jeg gjorde ham til en stor leder og hærfører for at vise min magt over for folkeslagene. ⁵ Engang vil I blive opsøgt af folkeslag, I ikke kender. Folk, som ikke kender jer, vil søge hjælp hos jer, fordi Herren jeres Gud, Israels Hellige, vil vise sin herlighed iblandt jer.”

⁶ Søg Herren, mens han er til at finde. Kald på ham, mens han er nær. ⁷ De gudløse skal holde op med deres oprørske handlinger og ændre deres onde tanker. De skal vende sig til Herren, så han kan vise dem barmhjertighed. Ja, vend tilbage til jeres Gud—for han er mere end villig til at tilgive.

⁸ Herren siger: „Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør. ⁹ Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres. ¹⁰ Ligesom regnen og sneen, der falder fra himlen, har til opgave at trænge ned i jorden og gøre den frugtbar, så kornet spirer og frembringer såsæd og brød til at spise, ¹¹ sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det.

¹² I skal tage af sted med glæde og føres frem med fred. Bjerge og bakker vil råbe af fryd foran jer, og alle markens træer vil klappe i hænderne. ¹³ Hvor der før var tjørnekrat, vil enebær skyde op, og tidsler vil vige pladsen for myrtebuske. Det skal være et eviggyldigt tegn på Herrens nåde, et varigt tegn, som bringer Herren ære.”

Johannes Døber og hans budskab^(A)

3 Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: ² „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” ³ Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

⁴ Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. ⁵ Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. ⁶ Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

⁷ Men da han så, at mange farisæere og saddukæere^[b] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? ⁸ Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. ⁹ Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’^[c] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! ¹⁰ Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. ¹¹ Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med^[d] Helligåndens kraft^[e] og med ild. ¹² Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd^(B)

¹³ Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. ¹⁴ Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

¹⁵ „Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

¹⁶ I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. ¹⁷ Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”^[f]