M’Cheyne Bible Reading Plan
Herren er trofast, men forventer fuld hengivenhed
7 Moses fortsatte: „Herren, jeres Gud, vil føre jer ind i det land, I skal tage i besiddelse, og drive syv folkeslag, der er langt stærkere og mægtigere end jer, på flugt foran jer. Det er hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. 2 Når Herren, jeres Gud, har udleveret dem til jer, skal I udrydde dem totalt. I må ikke skåne nogen af dem eller slutte fred med dem. 3 Hverken I selv eller jeres sønner og døtre må indgå ægteskab med dem, 4 for det kan let føre til, at de unge glemmer Herren og begynder at dyrke andre guder, så Herrens vrede blusser op og udsletter jer alle sammen.
5 I skal rive de fremmede folks altre ned, knuse deres stenstøtter, vælte deres Asherapæle og brænde deres afgudsbilleder. 6 I skal være et helligt folk, der er indviet til Herren, jeres Gud. Af alle verdens folkeslag har han udvalgt jer til sit ejendomsfolk. 7 I sin kærlighed udvalgte han jer, ikke fordi I var mægtige eller talstærke, for I var et ganske lille folk på jorden. 8 Det var alene på grund af sin kærlighed til sit folk, og på grund af sit løfte til jeres forfædre, at han førte folket ud af Egypten med magt og vælde.
9 Husk på, at Herren, jeres Gud, er den eneste sande Gud, en pålidelig Gud, der i tusind generationer holder fast ved sin pagt og sin trofasthed mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger. 10 Men alle, som hader ham, vil få deres velfortjente straf. Han vil ikke tøve med at udslette dem. 11 Derfor skal I nøje overholde de love og bud, jeg pålægger jer i dag.
12 Hvis I vil høre efter og adlyde de her bud, vil Herren vise sin trofasthed og overholde sin del af den pagt, han indgik med jeres forfædre. 13 Han vil elske jer og velsigne jer, så I bliver en stor og succesrig nation i et frugtbart land med masser af korn, vin, oliven og husdyr. Det var en sådan fremtid, han lovede jeres forfædre. 14 Der vil ingen barnløshed være iblandt jer, selv jeres dyr vil være sunde og forplantningsdygtige, fordi han har valgt at velsigne jer mere end noget andet folk på jorden. 15 Ja, Herren vil holde sygdomme væk fra jer. De frygtelige plager, han sendte over egypterne, vil I undgå. I stedet vil han sende dem over jeres fjender.
16 Men I må sørge for at udrydde de folk, som Herren udleverer til jer. I må ikke skåne nogen af dem, og for alt i verden ikke dyrke deres guder! Gør I det, bliver det jeres undergang! 17 Og hvis I kommer i tvivl og tænker: ‚Hvordan skal vi kunne besejre folk, der er langt mægtigere end os?’ 18 kan I jage frygten på flugt ved at huske på, hvad Herren, jeres Gud, gjorde ved egypterkongen og hans folk. 19 Glem ikke de plager, Herren lod ramme dem, og som jeres forældre så med egne øjne. Husk på, hvordan den almægtige Gud med magt og vælde førte dem ud af Egyptens land. På samme måde vil han slå ned på de folk, I frygter, 20 ja, Herren, jeres Gud, vil skabe panik iblandt dem, og selv de, der prøver at skjule sig for jer, vil blive fundet og udryddet.
21 Vær derfor ikke bange for de fremmede folkeslag, for Herren, jeres Gud, er med jer, og han er en vældig Gud, der forstår at skabe ærefrygt omkring sig. 22 Når I marcherer frem, vil han give jer sejr over dem, ikke i hast, men gradvis, for at de vilde dyr ikke skal tage overhånd i landet. 23 Herren vil udlevere jeres fjender til jer og skabe frygt og forvirring iblandt dem, så I kan hugge dem ned. 24 Han vil overgive konger til jer, og I skal udrydde dem, så deres slægt går til grunde. Ingen skal kunne holde stand imod jer.
25 Brænd deres afguder, og lad jer ikke friste af det sølv og guld, der findes på dem. Lad være at tage det som krigsbytte, for det er hæsligt i Herren, jeres Guds, øjne og kan føre til jeres undergang. 26 I skal afsky alt det, der har med afguderne at gøre, og ikke bringe noget af den slags ind i jeres hjem. Jeg har sagt, at den slags ting skal udryddes, og gør I ikke det, bliver I selv udryddet.
Moses’ bøn
90 En bøn af Guds tjener Moses.
Herre, du er vores tilflugt,
du har hjulpet os fra slægt til slægt.
2 Du var til, før bjergene blev skabt,
du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
og kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,
på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,
og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
og vissent.
7 Vi sygner hen under din fortærende vrede,
vi skælver under din voldsomme harme.
8 Du ser vore skjulte synder,
vore fejl ligger udbredt for dine øjne.
9 Vi mærker din vrede hver dag,
vi ender vores liv med et suk.
10 Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds,
måske nogle kan nå at blive firs.
Selv vore bedste år har nok af problemer,
men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.
11 Hvem kender styrken af din vrede?
Din harme fylder os med ærefrygt.
12 Hjælp os til at huske, at livet er kort,
så vi kan vokse i visdom.
13 Åh, Herre, se i nåde til os!
Hvor længe skal vi lide under din straf?
Vær barmhjertig imod dit eget folk.
14 Mæt os hver morgen med din kærlighed,
så vi oplever glæde dag efter dag.
15 Vi har været ulykkelige i umindelige tider.
Giv os nu lige så mange lykkelige år.
16 Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
17 Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang.
Håb om genoprettelse
35 Engang skal ørkenen og det tørre land glæde sig. Ødemarken skal juble og blomstre som en lilje. 2 Der bliver en overdådighed af blomster og jubelsange. Ørkenen bliver frodig som Libanons bjerge, frugtbar som Karmels bjerg og Saronsletten, for Herren, vores Gud, vil vise sin herlighed og pragt.
3 Det giver ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, 4 nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter. Sig til dem: „Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.” 5 Når han kommer, vil han åbne de blindes øjne og lukke de døves ører op. 6 De lamme vil springe som rådyr, de stumme vil råbe og synge af glæde. I ørkenen skal kilder springe frem, og floder skal løbe gennem ødemarken. 7 Det glødende sand skal forvandles til oaser, den tørstige jord skal drikke fra friske kilder. Hvor ørkensjakaler hvilede sig i det tørre græs, vil der blive vand nok til siv og papyrus.
8 Der bliver en banet vej, som skal kaldes „Den hellige Vej”, og ingen syndere skal færdes på den. Guds folk skal vandre ad den, men ingen tåber forvilder sig ind på den. 9 På den vej findes ingen farer. Der lurer ingen løver eller andre rovdyr. Kun Guds befriede folk vandrer på den. 10 Herrens befriede folk vender hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og evig glæde. Lidelse og jammer er forbi.
Bogrullen med de syv segl
5 Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” 3 Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. 4 Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. 5 Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet[a] fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”
Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus
6 Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. 7 Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.
8 Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. 9 De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. 10 Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”
11 Derefter hørte jeg en høj lyd, og jeg så tusindvis, ja millioner, af engle rundt om tronen og de fire levende væsener og de 24 medregenter. 12 De sang med høj røst: „Det ofrede Lam er værdigt til at få magt og rigdom, visdom og styrke, ære, herlighed og lovprisning!”
13 Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!”
14 De fire levende væsener brød ud i et „Amen!”, og de 24 medregenter faldt igen på knæ og gav deres hyldest.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.