M’Cheyne Bible Reading Plan

Høstofre og tiende

26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, ^2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ ⁴ Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. ⁵ Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. ⁶ Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, ⁷ men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. ⁸ Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde ⁹ og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. ¹⁰ Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. ¹¹ Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.

¹² Hvert tredje år skal I tage en tiendedel af jeres afgrøder og give den til levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse, så de kan spise sig mætte. ¹³ Når det er gjort, skal I bede følgende bøn til Herren, jeres Gud: ‚Nu har jeg givet den del, som er helliget dig, til de trængende, sådan som du har befalet. Jeg har ikke glemt eller overtrådt nogen af dine befalinger. ¹⁴ Jeg har ikke rørt ved tienden, mens jeg var i sorg eller var uren. Jeg har heller ikke ofret noget til de døde, men jeg har adlydt Herren, min Gud, og gjort, hvad han har befalet mig. ¹⁵ Se derfor i nåde til os fra din hellige bolig i Himlen. Velsign dit folk og det land, du har givet os, et land, der „flyder med mælk og honning”, sådan som du lovede vores forfædre.’

Påmindelse om pagten mellem Herren og hans folk

¹⁶ Herren, jeres Gud, pålægger jer i dag at adlyde hans love og bestemmelser af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. ¹⁷ I har i dag bekræftet jeres pagt med Herren. Det betyder, at han vil være jeres Gud, og at I vil holde jer til hans veje, lytte til hans røst og følge hans love og forskrifter. ¹⁸ Det betyder, at I vil være hans ejendomsfolk, som han har udvalgt, og at I derfor vil overholde alle hans befalinger. ¹⁹ Gør I det, vil han gøre jer til en mægtig nation, større end nogen anden nation, han har skabt, så I kan bringe ham ære og lovsang og være et helligt folk, indviet til Herren, sådan som han har sagt.”

Herrens godhed og trofasthed

Lovsang som tak for sejr^[a]

53 Hvem troede på budskabet? Hvem blev Herrens magt åbenbaret for?

² Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op af den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv. ³ Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. ⁴ Vi troede, at hans lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. ⁵ Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. ⁶ Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft.

⁷ Han blev pint og mishandlet, men var tavs som et lam, der føres til slagtning, som et får, der lader sig klippe uden at klynke. ⁸ Han blev ydmyget, dømt og ført bort. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat. Han tog straffen for folkets skyld. ⁹ Man ville begrave ham sammen med forbrydere, men han fik en gravplads blandt de rige, for han havde ikke gjort noget forkert og aldrig bedraget nogen.

¹⁰ Det var Herrens plan, at han skulle lide. Men når han har bragt det offer, som soner andres synd og skyld, vil han få talrige efterkommere og et langt liv, og Herrens plan skal lykkes gennem ham. ¹¹ Når han ser, hvad der kommer ud af hans lidelse, glæder han sig og føler, at det var det hele værd. Herren siger: „Min retfærdige tjener vil få frikendt mange, fordi han har sonet deres synd. ¹² Jeg vil belønne ham med ære og magt fordi han frivilligt gav sit liv. Han blev regnet som en synder, men han tog straffen for mange menneskers synd og gik i forbøn for de oprørske.”

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1 Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

² Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. ³ Juda blev med Tamar far til Peretz^[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og ⁴ Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, ⁵ og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, ⁶ og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. ⁷ Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. ⁸ Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far^[b] til Uzzija, ⁹ som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, ¹⁰ som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, ¹¹ som blev far til Jekonja^[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

¹² Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, ¹³ som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, ¹⁴ og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, ¹⁵ som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. ¹⁶ Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.^[d]

¹⁷ Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

¹⁸ Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.^{[e] 19} Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

²⁰ Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. ²¹ Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,^[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

²² På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

²⁴ Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, ²⁵ men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.^[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.