M’Cheyne Bible Reading Plan

Rigtige og forkerte måder at ofre på

12 De følgende befalinger skal I adlyde fremover i det land, som Herren, jeres fædres Gud, har lovet at give jer:

² I skal ødelægge de fremmede folkeslags offersteder overalt i landet, på bjergene, på højene og under de store træer. ³ Riv altrene ned, slå stenstøtterne i stykker, kast Asherapælene i ilden, knus afgudsbillederne og tilintetgør alt, hvad der har med deres afgudsdyrkelse at gøre.

^4-5 I må ikke ofre til Herren, jeres Gud, hvor som helst, sådan som de andre folkeslag ofrer til deres guder, men I skal bygge ham en helligdom på det sted, han vil udvælge til sin bolig. ⁶ Dér skal I ofre jeres brændofre og andre ofre til ham. Dér skal I komme med jeres tiende og gaver, løfteofre, frivilligofre og de førstefødte af jeres husdyr, ⁷ og dér skal I sammen med jeres familier holde højtid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer.

^8-10 Til den tid, når I er kommet over Jordanfloden og har slået jer ned og har fået ro for fjenderne i landet, må I ikke længere bare gøre, hvad I finder for godt. ¹¹ Til den tid skal I bringe jeres ofre til helligdommen, som Herren vil udvælge til sin bolig, ¹² og I skal holde højtid dér for Herrens ansigt sammen med jeres børn og slaver. I skal indbyde levitterne til at tage del i festmåltidet sammen med jer, for de har ikke fået nogen jord tildelt som de andre stammer.

¹³ I må altså ikke ofre brændofre hvor som helst, ¹⁴ men kun på det sted, som Herren vil udvælge sig i et af stammeområderne. ¹⁵ Hvad de øvrige husdyr angår, altså dem I bruger til føde, kan I slagte dem, hvor som helst I bor, ligesom I nu gør med de vilde dyr. I kan spise lige så meget, I vil, og både urene og rene personer må spise med, ¹⁶ bare I sørger for at lade blodet løbe fra ved slagtningen, for det må I ikke spise.

¹⁷ Men hjemme hos jer selv må I ikke spise af offergaverne, heller ikke tiende af jeres korn, vin og oliven, jeres førstefødte dyr, jeres løfteofre, frivilligofre eller andre gaver til Herren. ¹⁸ Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer. ¹⁹ Glem ikke at invitere de levitter med, der bor iblandt jer.

^20-22 Når Herren har udvidet jeres landområde, sådan som han har lovet at gøre, kommer nogle af jer til at bo langt fra helligdommen. Derfor behøver I ikke at tage jeres dyr derhen, for at de kan blive slagtet der, før I spiser dem. Det er kun de dyr, der skal ofres til Herren, som nødvendigvis skal slagtes i helligdommen. ^23-25 Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel. ²⁶ Men alle jeres offergaver og løfteofre skal I bringe til helligdommen. ²⁷ Brændofrene skal ofres helt til Herren, både kødet og blodet. Ved de øvrige ofre skal blodet stænkes på Herrens, jeres Guds, alter, men kødet må I spise.

²⁸ Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel.

Advarsel imod afgudsdyrkelse

²⁹ Når Herren får udryddet indbyggerne foran jer, og I slår jer ned i landet, ³⁰ må I passe på ikke at blive fanget ind af deres levevis, så I dyrker deres guder. Lad være med at kopiere deres religiøse traditioner. ³¹ De dyrker deres guder på en måde, som Herren hader. De brænder tilmed deres egne børn til ære for deres guder. Hvor afskyeligt!

Guds hellighed og magt

Lovsang til Gud for hans frelse

Løfte om de landflygtiges hjemvenden

40 „Trøst mit folk,” siger jeres Gud. ² „Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.”

³ Der lyder en stemme i ødemarken: „Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen^[a] klar til vores Gud!”

⁴ Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. ⁵ Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse.^[b] Herren selv har talt!

⁶ En stemme sagde: „Råb det ud!” „Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. „Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. ⁷ Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs. ⁸ Græsset visner, og blomsten falmer,^[c] men Guds ord varer til evig tid.

⁹ Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!”

¹⁰ Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. ¹¹ Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.

Guds storhed

¹² Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? ¹³ Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? ¹⁴ Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom? ¹⁵ Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. ¹⁶ Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. ¹⁷ Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed.

¹⁸ Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? ¹⁹ Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? ²⁰ Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte?

²¹ Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? ²² Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt. ²³ Han gør jordens stormænd og herskere til intet. ²⁴ De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden.

²⁵ „Hvem vil I sammenligne mig med?” spørger den hellige Gud. „Hvem er min ligemand?”

²⁶ Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt.

²⁷ Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? ²⁸ Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. ²⁹ Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. ³⁰ Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. ³¹ Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.

Den mægtige engel med den lille bogrulle

10 Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. ² Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. ³ Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. ⁴ Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”

^5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. ⁷ „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”

⁸ Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” ⁹ Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”

¹⁰ Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. ¹¹ Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”