M’Cheyne Bible Reading Plan

Trofasthed og lydighed mod Herren

6 Herren, jeres Gud, har befalet mig at undervise jer om hans love, for at I skal adlyde dem i det land, I snart skal tage i besiddelse. ² I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, så I selv, jeres børn og børnebørn livet igennem adlyder alle hans befalinger. Gør I det, vil I få et godt og langt liv. ³ Hør derfor opmærksomt efter, Israels folk, og vær rede til at adlyde lovene, så det må gå jer godt, og I må blive til et stort folk i et land, der ‚flyder med mælk og honning’, sådan som jeres forfædres Gud har lovet jer.

⁴ Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene! ⁵ Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte,^[a] med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! ⁶ De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, ⁷ så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. ^8-9 Bind dem om håndleddet, sæt dem på din pande og skriv dem på dørstolpen som et tegn på, at dine handlinger og tanker og dit hverdagsliv skal styres af Herrens ord.

¹⁰ Når Herren, jeres Gud, har ført jer ind i det land, han lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob, og givet jer store og smukke byer, I ikke selv har haft besværet med at bygge, ¹¹ prægtige huse med indbo, I ikke selv har samlet, med vandreservoirer, I ikke selv har udhugget af klippegrunden, med vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, og I har taget for jer af retterne, ¹² da skal I passe på, at I ikke glemmer Herren, som frelste sit folk fra slaveriet i Egypten. ¹³ Det er Herren, din Gud, du skal vise ærefrygt, og ham alene du skal tjene. Det er kun ved hans navn, du har lov at sværge på, at du taler sandt. ¹⁴ I må ikke dyrke nabofolkenes guder, ¹⁵ for Herren er en Gud, der ikke tåler rivaler. Ellers vil hans vrede ramme jer og udslette jer fra jordens overflade. ¹⁶ I må ikke provokere Herren, jeres Gud, som dengang jeres forældre gjorde oprør mod ham ved Massa. ¹⁷ I skal adlyde hans ord til punkt og prikke ¹⁸ og gøre, hvad der er godt og ret i Herrens øjne. Da vil det gå jer godt, så I får lykke til at erobre det gode land, han lovede jeres forfædre. ¹⁹ Ja, Herren selv har lovet at jage fjenderne på flugt foran jer.

²⁰ Når jeres sønner i fremtiden spørger jer: ‚Hvad er hensigten med de love og forordninger, Herren, vores Gud, har givet os?’ ²¹ skal I svare: ‚Dengang Israels folk var slaver i Egypten, befriede Herren dem med magt og vælde, ²² med mægtige undere og frygtelige katastrofer, der ramte egypterkongen og hans folk. De så det med deres egne øjne. ²³ Herren førte dem ud af Egypten, for at de skulle gå ind og tage det land i besiddelse, som han havde lovet vores forfædre. ²⁴ Han har befalet os at overholde hans love og vise ham ærefrygt, så det må gå os godt, og han kan bevare os, sådan som han har gjort det indtil denne dag. ²⁵ Så længe vi trofast adlyder Herren, vores Guds, love, vil han acceptere os som sit folk.’ ”

Guds løfte til David

89 En visdomssang af ezraitten Etan.

Bøn om national befrielse

Guds straf over Edom og de øvrige fjender

34 Kom og lyt, alle jordens folk! Lad hele verden høre mine ord! ² Herren raser imod folkeslagene, i sin harme slår han ned på deres hære, slagter dem og udrydder dem totalt. ³ De døde ligger og flyder overalt, stanken af lig fylder landet, og blodet flyder ned ad bjergene.

⁴ Himmelrummets stjerner skal gå i opløsning. Himlen skal rulles sammen som en bogrulle og stjernerne falde ned som visne blade, som overmodne figner.

⁵ Herren siger: „Når mit sværd har fuldført sin opgave i himmelrummet, slår det ned på Edom, det folk jeg har dødsdømt.”

⁶ Herrens sværd drypper af blod. Det er smurt ind i fedt som fra et offerdyr. For Herren holder offerfest i Botzra, han bereder et vældigt blodbad i Edoms land. ⁷ Da vil krigerne falde i kampen, både de unge og de ældre. Jorden bliver gennemblødt af blod og dækket af fedt. ⁸ For Herren har en hævnens dag, en tid hvor overgreb mod Zion bliver gengældt. ⁹ Vandet i Edoms floder bliver til brændende tjære, jorden dækkes af svovl som støv. ¹⁰ Edoms straf vil aldrig få ende. Røgen vil for evigt stige til vejrs, og landet vil ligge øde og forladt i generationer. Ingen bor der mere. ¹¹ Landet bliver tilholdssted for alle slags ugler og ravne. Herren har målt landets ondskab og fundet det modent til ødelæggelse. ¹² Der skal ikke længere være nogen konge dér, og landets ledere skal ryddes af vejen. ¹³ Fæstningerne gror til med tjørn, brændenælder vokser i borggårdene. Det bliver hjemsted for sjakaler og strudse.^{[a] 14} De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dæmoner huserer om natten. ¹⁵ Dér bygger uglerne rede, lægger æg og udruger deres unger i skyggen. Dér kommer gribbene med deres mager.

¹⁶ Se efter i Herrens bog, se, hvad han vil gøre. Ikke et eneste af disse dyr vil komme til at mangle, for Herren har sagt det, og hans Ånd vil samle dem. ¹⁷ Han har udstykket landet og givet enhver deres del. De overtager landet og bor der fra slægt til slægt.

Guds trone i Himlen

4 Efter at jeg havde set Jesus og fået budskabet til de syv menigheder, fik jeg et andet syn. Jeg så en åben dør ind til Himlen, og jeg hørte den samme stemme, som havde talt til mig før, den, der lød som en trompetfanfare. Stemmen sagde til mig: „Kom herop! Så vil jeg vise dig, hvad der vil ske senere hen.” ² Straks kom jeg under Åndens magt, og i den himmelske verden så jeg nu en trone, og der sad en person på den. ³ Han strålede som diamanter og rubiner.^[a] Hele vejen rundt om ham var der ligesom en regnbue, der lyste som smaragd. ⁴ Rundt om Guds trone stod 24 andre troner, og der sad 24 medregenter^[b] på dem, alle klædt i hvidt og med en gylden sejrskrans på hovedet. ⁵ Ud fra tronen kom der lynglimt og tordenbrag, og foran tronen var der syv brændende fakler, det er Guds syv ånder. ⁶ Foran tronen var der også noget ligesom et gennemsigtigt, krystalklart hav. Tæt rundt om Guds trone var der fire levende væsener med øjne overalt, både foran og bagpå. ⁷ Det første levende væsen lignede en løve, det andet en okse, det tredje havde et ansigt som et menneske, og det fjerde lignede en ørn. ⁸ De fire væsener havde hver seks vinger med øjne både på ydersiden og indersiden. Dag og nat råbte de uafbrudt: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den øverste hersker, han, som var, og som er, og som kommer!”

⁹ Hver gang de fire væsener med deres hyldest og tak ærede ham, der sad på tronen, ham, som lever i al evighed, ¹⁰ bøjede de 24 medregenter sig ned for ham, og de hyldede ham. De tog deres sejrskranse af og lagde dem ned foran ham og råbte: ¹¹ „Herre, vores Gud, du er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for du har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi du ville det!”