Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

81 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

¹⁰ En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! ¹¹ Jeg, Herren, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! ¹² Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke. ¹³ Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd. ¹⁴ Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje! ¹⁵ Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner! ¹⁶ Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

11 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren: ² Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere ³ og sig: Så siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne Pagts Ord, ⁴ som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud ⁵ og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land, der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg svarede: "Amen, Herre!" ⁶ Og Herren sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og på Jerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem! ⁷ Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!" ⁸ Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte alle deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt.

⁹ Og Herren sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandt Judas Mænd og Jerusalems Borgere; ¹⁰ de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres Fædre. ¹¹ Derfor, så siger Herren: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem. ¹² Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til de Guder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i Nødens Stund. ¹³ Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen, Altrene til af tænde Offerild for Baal. ¹⁴ Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klage og Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i Nødens Stund.

¹⁵ Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt og helligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt? ¹⁶ Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte Herren dit Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv og brændte dets Grene. ¹⁷ Hærskarers Herre, som plantede dig, truer dig med Ulykke til Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.

⁸ Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge; ⁹ betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse. ¹⁰ Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig; ¹¹ han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den! ¹² Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt."