Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 77:1-2

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

77 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Jeg råber til Gud uden ophør.
    Jeg håber, han hører min bøn.

Salme 77:11-20

11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
    at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
    de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14 Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
    det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
    Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18     skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
    dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
    lynene oplyste himlen.
        Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
    du vandrede igennem de vældige vande,
        men du efterlod dig ingen fodspor.

Anden Kongebog 1:13-18

13 Endnu en gang sendte kongen en officer og 50 soldater af sted. Men denne officer faldt på knæ foran Elias og tryglede ham: „Du Guds profet, skån mig og mine 50 kammerater. 14 Vær barmhjertig imod os, så Guds ild ikke dræber os, som det skete med de andre.”

15 Da sagde Herrens engel til Elias: „Vær ikke bange, men følg med dem.” Så fulgte han med dem til kongens palads.

16 „Hvorfor i alverden sendte du bud til Ba’al-Zebub, filistrenes gud?” spurgte Elias, da de var nået frem til kongen. „Findes der måske ingen Gud i Israel, du kan spørge til råds? Fordi du gjorde det, siger Herren til dig, at du aldrig vil komme til at rejse dig fra din seng, for du skal dø.”

17 Kort efter døde kong Ahazja, sådan som Herren havde forudsagt gennem Elias, og hans bror Joram blev konge efter ham, for Ahazja havde ingen sønner til at overtage magten. Det skete i kong Joram af Judas andet regeringsår—den Joram, som var søn af Joshafat. 18 Resten af kong Ahazjas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

Anden Kongebog 2:3-5

Inden de nåede byen, kom eleverne fra profetskolen i Betel dem i møde, og de spurgte Elisa: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”

„Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Betel, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Jeriko.”

Men Elisa svarede som før: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad ned mod Jeriko.

Eleverne fra profetskolen i Jeriko kom dem også i møde, og de stillede Elisa samme spørgsmål: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”

„Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

Lukas 9:21-27

21 Jesus forbød dem strengt at omtale ham på den måde over for andre, og han tilføjede: 22 „Menneskesønnen skal igennem mange lidelser og vil blive forkastet af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere. Til sidst dræber de mig, men på den tredje dag[a] bliver jeg oprejst fra de døde.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje(A)

23 Så sagde Jesus henvendt til alle, der var hos ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig hver dag, også selv om det koster livet. 24 De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. 25 Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis det selv går fortabt og mister alt? 26 Hvis I fornægter mig og mine ord, så vil jeg, Menneskesønnen, også fornægte jer, når jeg kommer i min Fars og de hellige engles herlighed. 27 Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Guds herredømme.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.