Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovprisning til skabningens Herre

29 En sang af David.

¹⁶ Moses gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham. ¹⁷ På den første dag i året efter udfrielsen blev boligen rejst. ¹⁸ Først blev soklerne anbragt på deres pladser, vægmodulerne blev rejst på soklerne, tværstængerne blev skubbet på plads og stolperne på østsiden blev rejst op. ¹⁹ Så bredte han teltdugen ud over det hele og lagde presenningerne ovenpå, nøjagtig som Herren havde befalet.

²⁰ Derpå lagde han stentavlerne med de ti bud ned i arken, satte bærestængerne fast og lagde forsoningstedet ovenpå som låg. ²¹ Arken blev så båret ind i det allerhelligste rum, og det indre forhæng blev hængt op, så arken blev skjult, nøjagtig som Herren havde befalet.

²² Bordet blev placeret uden for forhænget ved åbenbaringsteltets nordvæg, ²³ og de hellige brød blev lagt ud på bordet foran det allerhelligste, hvor Herrens nærvær var, nøjagtig efter forskriften.

²⁴ Ved teltets sydvæg, over for bordet, anbragte Moses lysestagen ²⁵ og satte lamperne på stagen foran det allerhelligste rum, hvor Herrens nærvær var, nøjagtig som Herren havde befalet ham.

²⁶ Røgelsesalteret af guld placerede han foran det indre forhæng, ²⁷ og han brændte vellugtende røgelse derpå, nøjagtig som Herren havde befalet.

²⁸ Dernæst hængte han det ydre forhæng op ved boligens indgang ²⁹ og anbragte brændofferalteret uden for teltet nær ved indgangen. Så ofrede han brændofferet og afgrødeofferet, nøjagtig som Herren havde befalet.

³⁰ Derefter placerede han vaskefadet mellem brændofferalteret og teltet og fyldte det med vand, ³¹ og han selv og Aron og Arons sønner vaskede hænder og fødder. ³² Hver gang de gik ind i Guds bolig eller skulle bringe et offer på alteret, vaskede de sig, sådan som Herren havde befalet Moses.

³³ Endelig rejste han forgårdens vægge rundt om teltet og alteret og hængte forhænget op for indgangen til forgården. Således fuldendte Moses værket.

Herrens herlighed fylder helligdommen

³⁴ Da dækkede skyen teltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. ³⁵ Moses kunne ikke gå ind i teltet, for skyen dækkede det, og Herrens herlighed fyldte boligen.

³⁶ Under resten af rejsen mod det land, Gud havde lovet israelitterne, brød folket kun op, når skyen løftede sig fra teltet. ³⁷ Hvis skyen blev over teltet, blev folket, hvor de var, indtil skyen lettede. ³⁸ Om dagen hvilede skyen over boligen, og om natten lyste skyen som ild, så Israels folk kunne se, at Gud var med dem.

³⁵ Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd. ³⁶ Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: „Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.” ³⁷ Men Paulus svarede: „Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.” ³⁸ Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange. ³⁹ De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de førte dem ud af fængslet med en opfordring til at forlade byen. ⁴⁰ Men Paulus og Silas gik først tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og opmuntrede dem til at holde fast ved troen. Derpå fortsatte de deres rejse.