Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

59 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.

² Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; ³ fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd! ⁴ Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde. ⁵ Uden at jeg har forbrudt mig, Herre, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til! ⁶ Du er jo Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela. ⁷ Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! ⁸ Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

⁹ Men du, o Herre, du ler ad dem, du spotter alle Folk, ¹⁰ dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn; ¹¹ med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd! ¹² Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem, ¹³ giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger; ¹⁴ udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. ¹⁵ Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, ¹⁶ vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

¹⁷ Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag. ¹⁸ Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

¹⁴ Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram; ¹⁵ men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg, så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til Jizre'el."

¹⁶ Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der lå Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham. ¹⁷ Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre'el, så Støvskyen efter Jehu, sagde han: "Jeg ser en Støvsky!" Da sagde Joram: "Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de kommer med Fred!" ¹⁸ Så red Rytteren ham i Møde og sagde: "Således siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Omkring, følg mig!" Vægteren meldte: "Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!" ¹⁹ Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: "Således siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, følg mig!" ²⁰ Vægteren tneldte: "Han har nået dem, men han kommet ikke tilbage. Og de har en Fart på, som var det Jebu, Nimsjis Søn, thi han farer af Sted som rasende."

²¹ Da sagde Joram: "Spænd for!" Og da der var spændt for, kørte Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots Mark. ²² Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred, Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, så længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes mange Trolddomskunster!" ²³ Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja: "Svig, Ahazja!" ²⁴ Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gik igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen; ²⁵ og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen på Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang Herren fremsatte dette Udsagn imod ham: ²⁶ Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder det fra Herren, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denne Mark, lyder det fra Herren! Tag derfor og kast ham hen på Marken efter Herrens Ord!"

¹¹ Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, ¹² at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. ¹³ Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. ¹⁴ Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, ¹⁵ Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred ¹⁶ og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. ¹⁷ Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. ¹⁸ Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. ¹⁹ Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, ²⁰ opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, ²¹ i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, ²² i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.