Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovsang på vej til templet

100 En takkesang.

Genforeningen af Judas og Israels folk

¹⁵ Herren sagde til mig: ¹⁶ „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ ¹⁷ Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. ¹⁸ Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, ¹⁹ skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ ²⁰ Hold dem sådan, at alle kan se dem, ²¹ og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, ²² så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. ²³ Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴ En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. ²⁵ De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. ²⁶ Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. ²⁷ Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. ²⁸ Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”

Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf

15 Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.

² Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, ³ og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:^[a]