Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

Dommen over Jerusalems ledere

11 Synet fortsatte, og Ånden løftede mig op og bar mig over til templets østport. Der så jeg 25 mænd, som var ledere blandt folket, deriblandt Ja’azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn.

² „Det er de mænd, som sidder og trækker i trådene,” sagde Ånden. „Det er dem, som er ansvarlige for den voksende lovløshed i byen. ³ De siger: ‚Det er ikke tiden nu at bygge huse. Jerusalem er som en gryde over ilden, og vi sidder her som kødet.’ ⁴ Fordi de siger sådan, skal du profetere imod dem.”

⁵ Da kom Herrens Ånd over mig, og jeg modtog følgende budskab: „Israels folk, hør, hvad Herren siger: Jeg ved, hvad I tænker. ⁶ I har dræbt eller undertrykt utallige mennesker i denne by. ⁷ Derfor siger jeg, Herren: Ja, byen er som en gryde, men det er dem, I har dræbt, der er kødet i gryden. I, derimod, vil blive drevet ud af byen! ⁸ I er bange for at blive hugget ned med sværdet, men det er det, der vil ske med jer, siger Gud Herren. ⁹ Jeg vil slæbe jer ud af byen og overgive jer til fremmede, som vil udføre min dom over jer. ¹⁰ I vil blive forfulgt lige til landets grænse, og mange vil falde for sværdet. Da vil I indse, at jeg er Herren. ¹¹ Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse. ¹² Da vil I indse, at jeg er Herren, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”

¹³ Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: „Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

Guds løfte til eksiljøderne

¹⁴ Derpå sagde Herren til mig: ¹⁵ „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ ¹⁶ Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. ¹⁷ Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. ¹⁸ Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. ¹⁹ Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, ²⁰ så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. ²¹ Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”

²² Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. ²³ Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.

²⁴ Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, ²⁵ og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.

Bogrullen med de syv segl

5 Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. ² Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” ³ Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. ⁴ Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. ⁵ Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet^[a] fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”

Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus

⁶ Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. ⁷ Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.

⁸ Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. ⁹ De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. ¹⁰ Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”