Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Under Herrens beskyttelse

121 En valfartssang.

²⁶ Oven over hvælvingen var der noget, der lignede en trone af safir, og på tronen sad der en skikkelse, som lignede et menneske. ²⁷ Det øverste af ham, fra hofterne og opefter, så ud som glødende metal, mens den nederste del, fra hofterne og nedefter, så ud som flammende ild. Rundt om ham var der en strålende krans. ²⁸ Lyset omkring ham var som regnbuens glans, når den viser sig på himlen en regnvejrsdag. Jeg var klar over, at det var Herrens herlighed, der strålede omkring mig. Da jeg så det, kastede jeg mig ned med ansigtet mod jorden. Derpå hørte jeg en stemme, som talte til mig.

Ezekiel kaldes og udrustes til profet

2 Stemmen sagde: „Menneske, rejs dig op! Jeg har noget at sige til dig,”

26 Derpå sagde Agrippa til Paulus: „Du har nu mulighed for at tale din sag.” ² Paulus løftede hånden til hilsen og begyndte: „Ærede Kong Agrippa, jeg betragter det som en velsignelse for mig, at det er over for dig, jeg i dag skal forsvare mig med hensyn til alt det, som jøderne anklager mig for, ³ for jeg ved, at du har et indgående kendskab til de traditioner og stridigheder, som optager jøderne. Derfor beder jeg dig lytte tålmodigt til mig.

^4-5 Alle jøderne har kendt mig i lang tid. De har kunnet observere mit liv og min opvækst blandt mit eget folk i Jerusalem. Og hvis de ellers vil indrømme det, kan de bevidne, at jeg har levet som farisæer, altså den strengeste gruppe inden for vores religion. ^6-7 Herre, konge, grunden til, at jeg i dag står her som anklaget, er, at jeg har sat min lid til det løfte, som Gud gav vores forfædre.^[a] Israels 12 stammer tjener ihærdigt Gud dag og nat for at nå frem til opfyldelsen af det samme løfte. ⁸ Hvorfor har I så svært ved at tro på, at Gud formår at gøre de døde levende?

⁹ Jeg var selv engang overbevist om, at man burde gøre alt for at bekæmpe de mennesker, der troede på nazaræeren Jesus. ¹⁰ Det gjorde jeg også i Jerusalem. Med fuldmagt fra ypperstepræsterne fik jeg mange af de kristne sat i fængsel, og når der var afstemning i Rådet om, hvorvidt de skulle henrettes, stemte jeg for det. ¹¹ Rundt omkring i synagogerne prøvede jeg ved hjælp af tortur at tvinge de kristne til at afsværge deres tro. Ja, jeg var så rasende på dem, at jeg endog forfulgte dem til fjerntliggende byer uden for landets grænser.

¹² Det var med det i tanke, at jeg en dag var på vej til Damaskus med fuldmagt fra ypperstepræsterne. ¹³ Men så skete der noget, højtærede konge. Det var midt på dagen, og pludselig kom der et blændende lys ovenfra, som var stærkere end solens lys. Det omsluttede både mig og mine ledsagere. ¹⁴ Vi faldt alle på knæ med ansigtet mod jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på hebraisk: ‚Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver værst for dig selv, hvis du sparker imod brodden!’ ¹⁵ ‚Hvem er du, herre?’ spurgte jeg. Herren svarede: ‚Jeg er Jesus, som du forfølger. ¹⁶ Men rejs dig nu op og stå på dine ben, for jeg har åbenbaret mig for dig, fordi jeg har udvalgt dig til at være min tjener og mit vidne. Du skal fortælle mennesker om det, du har oplevet i dag, og om det, jeg i fremtiden vil vise dig, ¹⁷ når jeg redder dig ud af kløerne på dit eget folk og ud af kløerne på de andre folkeslag, som jeg vil sende dig til. ¹⁸ Jeg sender dig til dem, for at du skal åbne deres øjne, så de kan vende sig fra mørket til lyset, fra Satans magt til Guds magt, og så de kan modtage tilgivelse for deres synd og komme med blandt dem, der er renset ved troen på mig.’