Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

³⁶ I Joppe var der en discipel ved navn Tabita (det betyder „gazelle”). Hun var altid parat til at give en håndsrækning—også økonomisk. ³⁷ Men så blev hun pludselig syg og døde. Hendes venner gjorde hende i stand til begravelsen og lagde hende i et rum på første sal. ³⁸ Joppe ligger ikke langt fra Lydda, så da disciplene hørte, at Peter var i Lydda, sendte de to mænd af sted for at bede ham om at komme hurtigst muligt. ³⁹ Han tog straks med dem, og så snart de kom til Joppe, førte de ham op til rummet ovenpå. De mange enker, der var samlet dér, kom grædende hen til ham og viste ham de kjortler og andre klædningsstykker, som Tabita havde syet til dem. ⁴⁰ Peter bad dem alle om at gå udenfor, hvorefter han knælede ned og bad. Så vendte han sig mod den døde og sagde: „Tabita, rejs dig op!” Hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op. ⁴¹ Han gav hende hånden og hjalp hende op at stå. Så kaldte han på enkerne og alle de troende, for at de skulle komme ind og se, at hun nu var i live. ⁴² Beretningen om det mirakel spredtes som en løbeild gennem byen, og mange kom til tro på Herren. ⁴³ Peter blev boende i Joppe et stykke tid hos en garver, der hed Simon.

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

Den store flok i Himlen af frelste fra alle folkeslag

⁹ Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. ¹⁰ De råbte: „Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!”

¹¹ Alle englene stod i en kreds omkring Guds trone og de 24 medregenter og de fire levende væsener. De faldt på knæ foran tronen, og med ansigtet mod jorden hyldede de Gud: ¹² „Ja, det er rigtigt! Gud skal have ære, tak og lovprisning i al evighed. Han har al herlighed, visdom, kraft og magt. Amen!”

¹³ En af medregenterne vendte sig til mig og sagde: „Ved du, hvem de mennesker i hvide dragter er? Ved du, hvor de er kommet fra?”

¹⁴ „Nej, herre,” svarede jeg, „men du ved det.”

„De er kommet ud af den store trængsel,” sagde han. „De har gjort deres dragter rene i Lammets blod, så de er helt hvide. ¹⁵ Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans helligdom. Han, som sidder på tronen, vil tage sig af dem, ¹⁶ og de skal aldrig mere sulte eller tørste eller døje under sol og hede. ¹⁷ Lammet, der står ved tronen, vil være deres hyrde og lede dem til kilden med det livgivende vand, og Gud vil tørre hver tåre af deres kinder.”

De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias

^22-23 Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka^[a] festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. ²⁴ De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”

²⁵ Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. ²⁶ Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. ²⁷ Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. ²⁸ Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. ²⁹ Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. ³⁰ Jeg og Faderen, vi er ét.”