Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herren er en god og retfærdig konge
99 Herren er konge, og alle folkeslag bæver.
Han sidder på en trone af keruber,
og hele jorden skælver.
2 Han sidder som konge på Zions bjerg,
han hersker over alle jordens folkeslag.
3 De skal ære hans store og herlige navn.
Hans navn er helligt.
4 Du store konge, som elsker retfærdighed,
du har sørget for lighed og retfærdighed i Israel.
5 Lovpris Herren, vor hellige Gud,
bøj jer ned for hans fødder,
for han er hellig.
6 Moses og Aron var hans præster,
Samuel en profet, der bad til Gud.
De påkaldte Herren, og han svarede dem.
7 Han talte til dem fra skysøjlen,
og de fulgte den vejledning, han gav dem,
adlød hans bud og befalinger.
8 Herre, vor Gud, du svarede dem og var villig til at tilgive,
selv om du måtte straffe dem for deres synder.
9 Lovpris Herren, vor Gud,
tilbed ham på hans hellige bjerg.
Hellig er Herren.
6 Jeg kan forsikre jer om, at Herren ikke giver jer det dejlige land, fordi I har gjort jer fortjent til det. I er nemlig et stædigt og oprørsk folk!
Påmindelse om Israels folks genstridighed
7 Glem aldrig, hvordan folket gang på gang fremkaldte Herrens vrede i ørkenen, lige fra den dag, de forlod Egypten, og til nu. Hele vejen har de været stride imod ham.
8 Husk på, hvor vred de gjorde ham ved Horebs bjerg, så vred, at han faktisk havde besluttet at udrydde hele folket. 9-11 Det var dengang jeg opholdt mig på bjerget i 40 dage[a] uden at spise eller drikke, mens jeg ventede på, at Herren skulle give mig stentavlerne med pagtens betingelser, som de allerede havde hørt ham erklære fra ilden på bjerget. 12 Han befalede mig imidlertid at skynde mig ned ad bjerget, fordi folket, jeg havde ført ud af Egypten, havde syndet ved at tage afstand fra ham og støbe et afgudsbillede i stedet.
13-14 ‚Lad mig få lov til at udrydde dette oprørske folk fra jordens overflade!’ sagde Herren til mig. ‚Derefter vil jeg begynde forfra med dig og gøre dig til et mægtigt folk, større og stærkere end dem.’
Kornelius får besøg af en engel
10 I Cæsarea boede der en mand, som hed Kornelius. Han var officer ved det romerske regiment, der kaldtes „Det italienske”. 2 Han var en religiøs mand, der sammen med hele sin husstand var gået over til jødedommen. Han hjalp de fattige i den jødiske menighed og bad regelmæssigt til Gud. 3 En eftermiddag ved tretiden[a] så han ganske tydeligt i et syn en engel, der kom hen til ham og sagde: „Kornelius!” 4 Han stirrede skrækslagen på englen og udbrød: „Hvad er der, Herre?”
Englen fortsatte: „Dine bønner og barmhjertighedsgaver har Gud taget imod som et vellugtende offer.[b] 5 Nu skal du sende nogle mænd til Joppe for at hente en mand, som hedder Simon Peter. 6 Han bor nede ved stranden hos en garver, der også hedder Simon.”
7 Så snart englen var forsvundet, kaldte Kornelius på to af sine tjenere og en gudfrygtig soldat blandt sine betroede folk. 8 Han fortalte dem, hvad der var sket, og sendte dem derpå af sted til Joppe.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.