Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid

37 En sang af David.^[a]

Josefs sølvbæger

44 Senere gav Josef sin husholder befaling om at fylde brødrenes sække med alt det korn, som æslerne kunne bære. „Sørg for at lægge de penge, de har betalt for kornet, tilbage i hver sæk!” beordrede han. ² „Og i den yngste brors sæk skal du desuden lægge mit sølvbæger.” Husholderen gjorde, som Josef havde sagt. ³ Ved daggry næste morgen fik brødrene lov at tage af sted med deres æsler.

⁴ Men de var kun lige kommet ud af byen, da Josef sagde til sin husholder: „Sæt efter dem og stands dem. Sig så til dem: ‚Hvorfor har I gengældt godt med ondt? ⁵ Hvorfor har I taget min herres personlige sølvbæger, som han bruger til at tage varsler af? Hvordan kunne I gøre noget så usselt?’ ” ⁶ Husholderen indhentede hurtigt brødrene og sagde det, Josef havde givet ham besked på.

⁷ „Hvad mener du?” svarede brødrene. „Sådan noget kunne vi da aldrig finde på at gøre! ⁸ Bragte vi måske ikke de penge tilbage, som lå oven i vores sække sidste gang? Hvorfor i alverden skulle vi stjæle guld eller sølv fra din herres hus? ⁹ Hvis du finder bægeret hos en af os, skal vedkommende dø! Og resten af os skal være din herres slaver!”

¹⁰ „Nej,” svarede husholderen. „Det er kun den, bægeret findes hos, der skal være min herres slave, I andre kan godt rejse hjem.”

¹¹ Brødrene løftede hurtigt sækkene af æslerne og åbnede dem. ¹² Husholderen begyndte at gennemsøge den ældste brors sæk, og sådan fortsatte han hele rækken ned til den yngste. Bægeret blev fundet i Benjamins sæk. ¹³ Da flængede brødrene i fortvivlelse deres tøj, læssede igen deres æsler og vendte tilbage til byen. ¹⁴ Josef var stadig hjemme i sit hus, da Juda og hans brødre ankom. De faldt på knæ for ham med ansigtet mod jorden.

¹⁵ „Hvad er I ude på?” spurgte Josef. „Er I ikke klar over, at en mand som jeg har spåmænd, der kunne fortælle mig, hvem der stjal det?”

¹⁶ Da sagde Juda: „Oh, herre, hvad skal vi sige til vores forsvar? Hvordan kan vi bevise, at vi er uskyldige? Gud har bragt vores skyld for dagens lys. Vi er nu Deres slaver—både vi og vores bror, som bægeret blev fundet hos.”

¹⁷ „Nej,” svarede Josef. „Kun den, som stjal bægeret, skal være min slave. Resten af jer kan frit rejse hjem til jeres far.”

Elsk ikke denne verden

¹² Jeg skriver til jer børn, hvis synder er tilgivet ved Jesu død.

¹³ Jeg skriver til jer fædre, som kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg skriver til jer unge, som har sejret over den Onde.

¹⁴ Jeg henvender mig til jer børn, fordi I har lært Faderen at kende.

Jeg henvender mig til jer fædre, fordi I kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg henvender mig til jer unge, fordi I er stærke og holder fast ved Guds ord og derved sejrer over den Onde.

¹⁵ Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud.^{[a] 16} Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. ¹⁷ Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.