Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovprisning af Herrens godhed
145 En lovsang af David.
Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
du er min Konge og Gud for evigt.
2 Bestandig vil jeg synge til din ære,
takke dig hver eneste dag.
3 Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
ingen kan fatte din storhed.
4 En generation skal fortælle det videre til den næste,
at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
5 Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
og jeg vil altid mindes dine undere.
6 Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
7 Hvor er din godhed dog stor,
din retfærdighed bliver husket med glæde.
8 Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
du er tålmodig og utrolig trofast.
9 Jeg ved, at du er god mod alle,
barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
måtte alt levende lovsynge dig for evigt.
9 Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
indfanget mig med dit fortryllende blik,
der stråler om kap med perlerne om din hals.
10 Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
langt bedre end vin.
Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
11 Dine kys er som honning, min brud,
fra din tunge flyder mælk og honning.
Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
12 Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
13-14 Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
med myrra og alverdens aromatiske dufte.
15 Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
det klare og friske bjergvand fra Libanon.”
Den unge pige:
16 „Vågn op til dåd, du nordenvind!
Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”
Den unge mand:
5 „Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
jeg drikker vin og mælk fra din mund.”
Jerusalems unge piger:
„Ja, I der elsker hinanden,
spis og drik så meget kærlighed, I vil.”
Jesus kommer med en ny lære(A)
33 Så var der nogle, der sagde: „Johannes Døbers disciple faster og beder ofte, og det gør farisæernes også. Hvorfor gør dine disciple det så ikke?” 34 Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham. 35 Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.”
36 Jesus svarede dem også med følgende billedtale: „Ingen kunne finde på at rive sit nye tøj i stykker for at bruge det til at lappe sit gamle tøj. For det første ødelægger man sit nye tøj, og for det andet passer den nye lap alligevel ikke til det gamle tøj. 37 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når den nye vin gærer, sprænger den de gamle lædersække. På den måde går vinen til spilde, og lædersækkene bliver ødelagt. 38 Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. 39 Men de, som er vant til at drikke den gamle vin, vil ikke prøve den ny, for de er overbeviste om, at den gamle vin er bedst.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.