Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herrens trofasthed imod sit folk
106 Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Hvem har tal på alle hans undere?
Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3 Velsignede er de, der gør det gode,
de, der altid handler ret.
4 Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
giv også mig del i dine goder.
5 Lad mig se dit folk få fremgang,
lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
juble med det folk, som tilhører dig.
6 Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
vi har begået fejl og handlet forkert.
7 Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8 Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
og for at vise sin magt for verden.
9 Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
og folket kunne gå tørskoet over.
10 Han frelste dem fra deres fjender,
friede dem fra egypternes had.
11 Vandet skyllede hen over forfølgerne,
så de druknede alle som en.
12 Da troede folket på Guds løfter
og brød ud i lovsang til ham.
12 „Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!
Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”
13 Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.
Herrens folk kom til mig og krigerne.
14 De kom fra Efraims land,
som engang tilhørte Amalek.
Nogle kom helt fra Benjamins land.
Fra Makir kom mægtige krigere,
fra Zebulon stærke ledere,
15 Issakars hærførere sluttede op om Debora,
de løb med Barak ned ad bjerget.
Rubens klaner var ubeslutsomme:
16 Hvorfor blev I siddende mellem kvægfoldene?
Var det for at høre hyrderne fløjte?
Rubens klaner var for ubeslutsomme.
17 Gileads folk blev på den anden side af Jordanfloden.
Hvorfor blev Dan ved sine skibe?
Asher sad stille ved havets vande,
han blev i sin sikre havn.
18 Men Zebulon satte livet på spil,
Naftali sloges på slagmarken.
19 Kana’ans konger kom til Ta’anak,
de væbnede sig til kamp ved Megiddos vande.
Men sejren gled dem af hænde,
krigsbytte fik de intet af.
20 Himlens kræfter kæmpede for os,
tordnede og lynede mod Siseras hær.
21 Kishons vand svulmede med stormflods styrke,
den gamle bæk fejede fjenden væk.
Fat mod, min sjæl,
løb frem med styrke.
13 Jeg har skrevet det her til jer, som tror på Guds Søn, for at I skal vide, at I har evigt liv.
Om at bede efter Guds vilje
14 Vi har den tillid til ham, at han svarer os, når vi beder, lige meget hvad det drejer sig om, så længe det er i overensstemmelse med hans vilje. 15 Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får,[a] hvad vi har bedt om.
Om synd og oprør, liv og død
16 Hvis I ser en kristen begå en synd, som ikke fører til døden, så skal I bede til Gud for ham, og Gud vil give ham livet, hvis han da ikke er en af dem, der synder med døden til følge. Der er en synd, som fører til død, og det er ikke angående den, I skal bede. 17 Enhver oprørsk handling er synd, men ikke alle former for synd ender med død.
Afsluttende resume
18 Vi ved, at de, som er Guds børn, ikke lever i synd, men Guds Søn[b] beskytter dem, så den Onde ikke kan gøre dem noget.
19 Vi ved, at vi tilhører Gud, men hele verden er i den Ondes magt.
20 Vi ved, at Guds Søn er kommet og har givet os indsigt, så vi kan lære den sande Gud at kende. Ja, vi tilhører Sandheden, Jesus Kristus, Guds Søn. Han er den sande Gud, og hos ham er det evige liv.
21 Mine kære børn, vær på vagt over for alle former for afgudsdyrkelse.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.