Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

62 For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. ² Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. ³ Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. ⁴ Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. ⁵ Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Om åndelige gaver og tjenester

12 Venner, nu kommer jeg til spørgsmålet om, hvordan Guds Ånd arbejder. Det ønsker jeg, at I skal vide god besked om.

² I ved, hvordan det var, før I kom til tro. Dengang blev I uden at tænke nærmere over det drevet hen mod de umælende afguder. ³ Derfor vil jeg gerne klargøre for jer, at ingen, som taler ved Guds Ånd, kan sige: „Forbandet være Jesus”. På den anden side kan heller ingen bekende: „Jesus er Herre” uden at være under indflydelse af Helligånden.

⁴ Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle. ⁵ Der er forskellige måder at tjene Jesus på, men det er den samme Herre, vi tjener. ⁶ Der er forskellige kraftfulde gerninger, men det er den samme Gud, som giver alle sin kraft til at udføre dem.

⁷ Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker. ⁸ Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd. ⁹ Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd. ¹⁰ Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale. ¹¹ Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

2 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. ² Jesus og hans disciple var også indbudt. ³ Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”

⁴ „Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” ⁵ Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”

⁶ Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.^[a] De rummede hver ca. 100 liter. ⁷ Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, ⁸ sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” ⁹ Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen ¹⁰ og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”

¹¹ Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.