Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovprisning til skabningens Herre
29 En sang af David.
Pris Herren, hele himlens hær,
for han har al magt og herlighed.
2 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
kom til hans trone i tilbedelse.
3 Hans røst runger over de sorte skyer,
den Almægtige tordner fra sin himmel.
4 Der er styrke i hans stemme,
han taler med umådelig kraft.
5 Hans stemme splintrer de største træer,
knækker Libanons stolte cedre.
6 Den får Libanon og Hermon til at hoppe,
som var de kalve eller unge tyre.
7 Når Herren taler,
springer lynene frem.
8 Hans røst får landet til at skælve,
selv Kadeshørkenen begynder at ryste.
9 Hans råb får træerne til at bøje sig,
og bladene falder til jorden.
Alle i hans helligdom råber: „Giv ære til Gud!”
10 Han herskede over syndfloden,
han er Konge over alt til evig tid.
11 Han styrker sit folk,
velsigner det med fred.
Findes livets mening i rigdom og forlystelser?
2 Jeg sagde til mig selv: „Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.” Men også det var meningsløst. 2 Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind? 3 Jeg forsøgte at komme i godt humør ved at drikke vin og slå mig løs, imens jeg tænkte over, hvordan man bedst kan bruge sit korte liv her på jorden.
4 Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde, 5 anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer, 6 gravede damme med vand til mine plantager. 7 Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig. 8 Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem. 9 Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.
10 Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid. 11 Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.
Budskabet om Jesus forkyndes ikke med menneskelig visdom
2 Sådan var det også, dengang jeg kom til jer i Korinth. Da jeg fortalte jer om Guds frelsesplan, satte jeg ikke min lid til flot retorik eller menneskelig visdom. 2 Jeg havde nemlig besluttet mig til ikke at ville tale om andet end Jesus Kristus og hans død på korset. 3 Jeg kom til jer i afmægtighed med megen ængstelse og bæven, 4 og min forkyndelse var ikke baseret på kloge ord og god overtalelsesevne. Nej, den var baseret på en demonstration af Helligåndens kraft, 5 så jeres tro ikke skulle bygge på menneskelig visdom, men på Guds kraft.
Den åndelige visdom
6 Visdomsord bruger vi i en forsamling af modne kristne, men det er ikke en visdom, der kommer fra denne verden, eller den visdom, som anvendes af verdens magthavere, som for øvrigt er på vej til at miste deres magt. 7 Nej, vi taler med Guds visdom om den frelsesplan, der hidtil har været som et mysterium, og som han udtænkte, før verden blev skabt, med den hensigt at give et vidunderligt liv til alle, der hører ham til. 8 Ingen af denne verdens ledere kendte til den plan. Havde de gjort det, ville de ikke have korsfæstet vores vidunderlige Herre. 9 Men på den måde blev det skriftord opfyldt, hvor der står: „Hvad intet øje har set, hvad intet øre hørt, og hvad intet menneske har kunnet forestille sig, det har Gud beredt for dem, der elsker ham.”[a]
10 Og det har Gud nu åbenbaret for os ved sin Ånd. Helligånden har nemlig kendskab til alt, selv Guds dybder.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.