Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Bøn om Herrens indgreb
102 Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp.
2 Herre, hør min bøn,
lad mit nødråb nå frem til dig.
3 Vend dig ikke bort fra mig,
for jeg lider og er i stor nød.
Hør mig, når jeg kalder på dig,
kom mig hurtigt til hjælp.
4 Jeg føler mit liv forsvinde som en røg,
det er, som om jeg blev lagt på et bål.
5 Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne,
jeg har mistet lysten til at spise.
6 Jeg sukker og stønner højlydt,
jeg er snart ikke andet end skind og ben.
7 Jeg er mager som en grib i ørkenen,
som en ugle i øde ruiner.
8 Om natten ligger jeg vågen og jamrer,
så ulykkelig som en ensom fugl på taget.
9 Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender,
de gør nar af mig og forbander mig.
10 Den mad, jeg spiser, smager som aske,
min drik er blandet med tårer,
11 fordi du udøste din vrede over mig,
du tog mig i kraven og kastede mig bort.
12 Mit liv er snart forbi som aftenskyggen,
jeg visner bort som afskåret græs.
13 Men du, min Gud, sidder evigt på tronen,
din storhed berømmes fra slægt til slægt.
14 Rejs dig og se i nåde til Zion.
Det er tid til at vise din barmhjertighed,
du har jo lovet at komme os til hjælp.
15 Selv om Jerusalem ligger i ruiner,
elsker dit folk byens sten og murbrokker.
16 Folkeslag skal ære Herrens navn,
og jordens konger skal frygte for hans magt.
17 For Herren vil genopbygge Jerusalem,
han vil åbenbare sin magt og herlighed.
Guds vredes bæger
15 Derefter talte Herren, Israels Gud, til mig i et syn: „Her, tag dette bæger! Det er fyldt til randen med min vredes vin. Alle de nationer, jeg sender dig til, skal drikke af bægeret. 16 Når de har drukket, vil de blive øre af skræk over de krigsrædsler, jeg sender over dem.”
17 Så tog jeg bægeret med Herrens vrede, og alle de folkeslag, Herren sendte mig til, tvang jeg til at drikke af hans vredes bæger. 18 Jeg begyndte med Jerusalem og de omliggende byer i Juda, hvis konger og ledere drak af Guds vredes vin. Det hele skal lægges i ruiner til skræk og advarsel for resten af verden. 19-20 Så kom jeg til Egypten, til Farao og hans hof, til hans embedsmænd, hele det egyptiske folk og alle de fremmede, som bor i landet. Også de drak af Herrens forfærdelige bæger. Så kom turen til kongerne i landet Utz og til kongerne i filisterbyerne Ashkalon, Gaza, Ekron og den tilbageværende rest af Ashdods indbyggere. 21 Derefter kom jeg til Edom, Moab og Ammon, 22 alle kongerne i Tyrus, Sidon og rundt omkring på Middelhavskysten. 23 Så kom jeg til byerne Dedan, Tema og Buz, 24 alle de arabiske konger og nomadestammer i ørkenen, 25 alle Zimris, Elams og Mediens konger. 26 Selv konger i fjerne riger mod nord måtte en efter en stå for tur, alle verdens nationer, også Babyloniens konge måtte drikke af Herrens vredes bæger.
27 Så sagde Herren til mig: „Sig til dem: Hør hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud siger: ‚Drik af mit vredes bæger, til I er fulde og brækker jer og ikke kan rejse jer igen, for I skal opleve frygtelige krige.’ 28 Hvis de nægter at drikke af bægeret, skal du sige til dem: ‚Herren, den Almægtige, befaler jer at drikke! Der er ingen vej udenom! 29 Jeg begyndte med at straffe min egen, udvalgte by. Skulle jeg så lade jer gå fri? Nej, I kan ikke undslippe straffen. Jeg erklærer krig mod samtlige jordens nationer.’
30 Jeremias, du skal profetere imod dem og sige: ‚Herren tordner imod sit eget folk fra sin hellige bolig i Himlen. Og imod resten af jordens befolkning råber han som arbejderne, der tramper druer i vinpersen. 31 Krigsråbet når ud til jordens fjerneste afkroge. Han dømmer menneskeheden og alle verdens nationer, han fælder alle onde på jorden med sit sværd. 32 Se, siger Herren, den Almægtige, straffen skal brede sig fra folk til folk som en voldsom orkan, der kommer fra jordens ender.
5 Derefter sendte Jesus de 12 apostle af sted med følgende instrukser: „I skal ikke tage ind i samaritanernes byer eller gå til de fremmede folkeslag, 6 men gå hellere til de fortabte får af Israels folk. 7 Fortæl dem, at Guds rige nu er kommet. 8 Helbred de syge, oprejs de døde, gør de spedalske raske og driv dæmonerne ud. I har fået det for intet. Giv det for intet. 9 I skal ikke tage penge med, 10 ingen taske med ekstra tøj og sandaler—ja, ikke engang en vandringsstav. Den, der arbejder, har lov til at forvente, at der bliver sørget for ham.
11 Når I kommer ind i en by eller en landsby, så spørg efter en gudfrygtig person, som er villig til at invitere jer indenfor. Bliv i det hjem, indtil I tager videre til den næste by. 12 Når I kommer ind i huset, skal I sige: ‚Fred være med hjemmet her!’ 13 Hvis det virkelig er et gudfrygtigt hjem, så vil jeres fred hvile over det. Hvis ikke, så vil freden vende tilbage til jer. 14 Men hvis der i en by ikke findes en eneste, som vil høre på jer, så ryst byens støv af jeres fødder, når I forlader stedet. 15 Det siger jeg jer: Sodoma og Gomorra med al deres ondskab og ugudelighed vil stå sig bedre på dommens dag end dem, der nægter at tage imod jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.