Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Jeremias sender breve til de bortførte judæere i Babylon
29 1-2 Nogen tid efter at kong Jekonja sammen med enkedronningen, hoffolkene, embedsmændene og håndværkerne var blevet deporteret fra Jerusalem til Babylon af Nebukadnezar, skrev jeg i Jerusalem et brev til lederne, præsterne, profeterne og de øvrige bortførte judæere.
4 Herren, den Almægtige, Israels Gud, sender følgende budskab til alle de fanger, han har sendt i eksil fra Jerusalem til Babylonien:
5 Indstil jer på at blive i Babylonien. Byg huse, plant vingårde og dyrk jeres marker, så I kan leve af det, I høster. 6 Gift jer og få børn. Lad jeres sønner og døtre gifte sig, så de kan få børn og befolkningen vokse. 7 Arbejd for, at den by, I nu bor i, får fremgang, og bed Herren om at velsigne den, for når det går godt for den, går det også godt for jer.
Lovsang til den nådige og trofaste Gud
66 Til korlederen: En lovsang.
Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
2 lovpris hans herlighed og magt.
Giv ham den ære, han fortjener.
3 Sig til ham: „Dine gerninger er underfulde, Gud,
fjenderne viger for din vældige magt.
4 Hele jorden skal tilbede dig
og lovprise din herlighed.”
5 Kom og se Guds undere,
han gør fantastiske mirakler for sit folk.
6 Han banede en vej gennem havet,
så folket kunne gå tørskoet over.
Lad os juble over hans vældige magt.
7 Han har herredømmet for evigt og altid,
han regerer over alverdens folk.
Kun en tåbe gør oprør mod ham.
8 Pris Gud, alle folkeslag på jorden,
lad lovsange lyde til hans ære.
9 Han holder vores liv i sin hånd,
han sørger for, at vi ikke snubler.
10 Du brugte ilden til at rense os, Gud,
som sølv i en smeltedigel.
11 Du fangede os i dit net
og gjorde os til slaver.
12 Du lod fjenderne underkue os,
vi gik gennem ild og vand,
men du førte os ud i frihed til sidst
og gav os fremgang og fred.
8 Glem aldrig essensen af min forkyndelse: Jesus Kristus er Davidssønnen, og han blev oprejst fra de døde. 9 Det er, fordi jeg har forkyndt dette glædelige budskab, at jeg må lide og sidder i lænker, som om jeg var en forbryder. Men Guds ord kan man ikke standse med lænker. 10 Jeg er parat til at udholde det alt sammen for de udvalgtes skyld, så de må opnå frelsen i Jesus Kristus og den evige herlighed, som følger med. 11 Tro mig:
Er vi døde med ham, skal vi leve med ham.
12 Holder vi ud, skal vi regere med ham.
Fornægter vi ham, vil han også fornægte os.
13 Er vi troløse, forbliver han dog trofast,
for han kan ikke fornægte sin egen natur.
Undgå meningsløse diskussioner
14 Det skal du minde folk om, og du skal formane de genstridige i Guds navn. Sig til dem, at de ikke må føre nytteløse diskussioner—det virker blot ødelæggende på tilhørerne. 15 Sørg for at holde dig selv på ret kurs i forhold til det sande budskab, så du til sin tid kan stå frem for Gud som en, der ikke behøver at skamme sig over sit arbejde.
Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11 På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12 I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13 og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”
14 Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.
15 En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17 Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18 Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19 Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.