Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Tilflugt hos Herren
59 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at Sauls soldater omringede hans hus for at dræbe ham.
2 Min Gud, red mig fra de grusomme fjender,
beskyt mig mod dem, som vil slå mig ihjel.
3 Fri mig for disse forbrydere,
red mig fra de frygtelige mordere.
4 De ligger i baghold og lurer på mig,
farlige mænd venter på mig derude,
på trods af at jeg intet ondt har gjort.
5 De er parat til at slå en uskyldig ihjel.
Herre, grib ind og kom mig til hjælp.
6 Almægtige Herre, Israels Gud,
gå i krig mod de onde mennesker.
Spar ikke de grusomme forbrydere.
7 De snuser rundt i byen om natten,
de knurrer som bidske hunde.
8 Forbandelser strømmer ud af munden på dem,
de slår om sig med frygtelige trusler.
„Hvem skulle opdage os?” siger de.
9 Men du ler blot ad dem, Herre,
du ser på de ugudelige med foragt.
10 Herre, du giver mig styrke, og jeg stoler på dig.
Jeg kan altid søge tilflugt hos dig.
11 Du elsker mig, Gud, og kommer mig til hjælp.
Du giver mig sejr over alle mine fjender.
12 Slå dem ikke ihjel med det samme,
for så glemmer folk, hvad der skete.
Lad dem først vandre hjemløse rundt,
for du er den Almægtige, som beskytter os.
13 De taler stolte og syndige ord.
Straf dem på grund af deres overmod,
for alle deres løgne og forbandelser.
14 Udryd dem i din vrede,
gør det fuldstændigt af med dem.
Da vil alle i hele verden kunne se og forstå,
at du har magten i Israel.
15 De snuser rundt i byen om natten,
de knurrer som bidske hunde.
16 De går rundt og leder efter føde,
knurrer, hvis de ikke får nok.
17 Men jeg vil altid lovprise din magt,
hver morgen vil jeg synge om din trofaste kærlighed.
For du er min tilflugt,
min hjælp på nødens dag.
18 Du giver mig styrke, og jeg synger din pris.
Jeg søger tilflugt hos dig, min trofaste Gud.
Jehu bliver konge over Nordriget
9 I mellemtiden havde Elisa kaldt en af profeteleverne til sig. „Gør dig klar til at tage til Ramot-Gilead,” sagde han, „og tag den her flaske med olivenolie med dig. 2 Når du kommer frem, skal du opsøge Jehu, søn af Joshafat og sønnesøn af Nimshi. Tag ham afsides fra de andre 3 og hæld olivenolien over hans hoved. Fortæl ham, at Herren har udvalgt ham til at være konge over Israel—og løb så for livet.”
4 Profeteleven gjorde, som Elisa havde sagt. Da han kom til Ramot-Gilead, 5 fandt han Jehu siddende uden for huset i selskab med flere andre officerer fra hæren.
„Hr. officer,” sagde han, „jeg har en besked til Dem.”
„Hvem af os?” spurgte Jehu.
„Dem, herre.”
6 Så rejste Jehu sig og fulgte ham ind i huset. Den unge mand hældte straks olivenolien over Jehus hoved og sagde: „Herren, Israels Gud, siger: ‚Jeg salver dig hermed til konge over mit folk Israel. 7 Du skal udrydde Ahabs slægt og således hævne de mord på profeterne og andre mennesker, som Jezabel har på samvittigheden. 8 Hele Ahabs slægt skal du udrydde—hver eneste mandsperson, der er tilbage, uden undtagelse, 9 for jeg vil tilintetgøre Ahabs slægt, som jeg tilintetgjorde Jeroboams slægt og Bashas slægt. 10 Hundene skal æde Jezabels lig i Jizre’el, og ingen skal begrave hende.’ ” Efter at have afleveret sit budskab åbnede profeteleven døren og løb bort.
11 Da Jehu kom tilbage til de andre officerer, spurgte en af dem: „Hvad ville den idiot? Er der noget på færde?”
„Åh, I ved jo hvordan den slags fyre snakker,” svarede Jehu.
12 „Kom nu,” svarede de. „Hvad sagde han?”
Så fortalte han dem, hvad profeteleven havde sagt, og at han var blevet salvet til konge over Israel. 13 Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: „Længe leve kong Jehu.”
Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort
18 For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom. 19 Der står jo skrevet:
„De vises visdom vil jeg sætte til side,
de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.”[a]
20 Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er—tåbelighed? 21 Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro. 22 Jøderne vil se beviser, og grækerne søger filosofisk visdom, 23 men vores budskab er om den korsfæstede Kristus. For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab, 24 men for dem, som er kaldet af Gud, både jøder og grækere, repræsenterer Kristus Guds kraft og Guds visdom. 25 Selv Guds „tåbelighed” er visere end menneskelig visdom, og Guds „svaghed” er stærkere end menneskelig styrke.
26 Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro, hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier. 27 Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge. Han udvalgte de magtesløse for at gøre magthaverne til skamme. 28 Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet. 29 Altså har mennesker ikke noget at prale af over for Gud.
30 Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud. 31 Dermed opfyldes Skriftens ord: „Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”[b]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.