Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds udvalgte by, Jerusalem
48 En sang af Koras slægt.
2 Herren er stor og værdig til al ære,
vi priser ham i den by, han har valgt.
3 Se, hvor Zions hellige bjerg
knejser smukt mod nord.[a]
Zion er hele jordens glæde,
den store Konges bolig.
4 Gud er til stede midt i sin by,
han er selv dens stærkeste fæstning.
5 Jordens konger sluttede sig sammen,
rykkede frem i flok.
6 Hvad de så, gjorde dem skrækslagne,
så de skyndte sig bort.
7 Pludselig gik de i panik,
blev grebet af angst som af fødselsveer.
8 Gud knuste dem som de store skibe,
der kan splintres af en orkan.
9 Vi har hørt om Guds undere i fortiden,
og nu har vi set dem med egne øjne.
Den almægtige Gud har reddet sin by,
og han vil beskytte den til hver en tid.
10 Vi mindes din urokkelige kærlighed, Gud,
når vi tilbeder dig i dit hellige tempel.
11 Hele verden har hørt om din storhed,
du bliver lovprist over alt på jorden.
Du er en god konge,
12 og derfor er der glæde i Jerusalem.
Judas byer, bryd ud i jubel
over Guds godhed.
13 Gå ud og se på Guds by,
gå rundt om den og tæl dens tårne.
14 Læg mærke til dens enorme bymur,
undersøg dens fæstninger,
så I kan fortælle de kommende slægter:
15 „Den almægtige Gud skal altid være vores Gud,
han er for evigt vores leder.”
Guds løfte til eksiljøderne
14 Derpå sagde Herren til mig: 15 „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ 16 Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. 17 Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. 18 Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. 19 Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, 20 så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 21 Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”
22 Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. 23 Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.
24 Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, 25 og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.
12 Vi har ikke verdens ånd, men Gud har givet os sin egen Ånd, for at vi kan forstå betydningen af alt det, han i sin nåde har givet os. 13 Og det taler vi om med ord, som ikke udspringer af menneskelig visdom, men af den inspiration, som Helligånden giver os, idet vi forklarer åndelige ting for åndelige mennesker. 14 Uåndelige mennesker kan ikke forstå eller tage imod det, der kommer fra Guds Ånd. For dem er det jo bare tåbelig snak. De er ude af stand til at forstå det, for det skal bedømmes åndeligt. 15 Åndelige mennesker kan bedømme alle ting, men de kan ikke selv bedømmes af uåndelige mennesker. 16 For som Skriften siger: „Hvem har indsigt i Herrens tanker? Hvem kan være hans rådgiver?”[a] Men vi, som har Guds Ånd, kender til den måde, Kristus tænker på.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.