Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

² Som hjorten tørster efter rindende vand,
    sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.
³ Jeg længes efter at se den levende Gud,
    hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?
⁴ Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:
    „Hvor bliver din Gud af?”
⁵ Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,
    da jeg var med i den store flok.
Vi gik i procession til Guds hus,
    det var festdage med glædesråb og lovsang.
⁶ Men hvorfor være så trist og nedtrykt?
    Hvorfor længes efter gamle dage?
Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.
    Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.
⁷ Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,
    mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,
        ved foden af Hermonbjerget.
⁸ Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.
    Jeg råber til dig fra min dybe nød,
        jeg håber at overdøve vandfaldets torden.

³ Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
    de onde ødelægges af deres uærlighed.
⁴ Rigdom gavner intet på dommens dag,
    retskaffen levevis redder fra døden.
⁵ De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
    de onde rammes af deres egen ondskab.
⁶ De godes retsindighed bliver deres redning,
    de svigefulde snubler i deres griskhed.
⁷ Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
    for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
⁸ De gudfrygtige reddes ud af faren,
    de gudløse fanges i snaren.
⁹ Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
    retskafne reddes ved deres visdom.
¹⁰ Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
    når onde bliver straffet, er der megen glæde.
¹¹ De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
    de gudløses intriger lægger den i ruiner.
¹² Den, der håner sin næste, er uden forstand,
    den kloge har lært at holde mund.
¹³ Den, der løber med sladder, snakker over sig,
    den trofaste kan holde på en hemmelighed.