Revised Common Lectionary (Complementary)
Om at følge Guds bud under modstand
121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.
Lad ikke mine fjender få bugt med mig.
122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk,
så de ikke har mulighed for at skade mig.
123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,
selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.
124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,
lær mig at kende din vilje.
125 Jeg er din tjener, giv mig forstand
til at fatte dine formaninger.
126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.
Herre, hvornår griber du ind?
127 Jeg foretrækker din lov
frem for guld og grønne skove.
128 Jeg hader løgn og bedrag,
men elsker at adlyde dine bud.
Et eksempel på Salomons visdom
16 En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.
17 „Herre,” sagde den første, „vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede. 18 To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner. 19 Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham. 20 Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig. 21 Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22 „Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. „Det er min søn, der lever, og din, der er død!”
„Nej,” svarede den første kvinde, „den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23 Da sagde kongen: „I kan åbenbart ikke blive enige. 24 Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd, 25 og kongen gav følgende ordre: „Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”
26 Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: „Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: „Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”
27 Da faldt kongens dom: „Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, „men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”
28 Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbløffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.
Visdommens kendetegn
13 Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. 14 Men hvis nogen er præget af bitter misundelse eller selviskhed, så kan de i alt fald ikke prale af at have Guds visdom. 15 Den slags „visdom” kommer ikke fra Gud. Tværtimod, det er en jordisk, menneskelig tankegang, der stammer fra de onde ånder. 16 Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. 17 Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. 18 Fredselskende mennesker planter fred, og de høster frugterne deraf.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.