Revised Common Lectionary (Complementary)
Tillid i kriser
31 Til korlederen: En sang af David.
2 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
for du er altid trofast.
3 Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
4 Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
5 Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
for du er mit håb og min tilflugt.
19 Sæt en stopper for deres falske anklager,
luk munden på de hovmodige løgnere,
som anklager de gudfrygtige uden grund.
20 Hvor er din godhed dog stor,
du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
over dem, der søger din hjælp.
21 Du beskytter dem, der adlyder dig,
de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
og renser dem fra de falske anklager.
22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23 Jeg sagde i min angst,
„Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
da jeg råbte om hjælp.
24 Følg Herren, alt hans folk,
for han beskytter de lydige,
men straffer de oprørske.
Herren velsigner dem, der vender tilbage til ham
30 I har nu hørt velsignelsens og forbandelsens ord. Når I engang i fremtiden befinder jer blandt de nationer, som Herren til den tid har fordrevet jer til, vil I tænke på de her ord og grunde over dem. 2 Hvis I da vender jer til Herren, så I og jeres børn af hele jeres hjerte begynder at følge de befalinger, jeg i dag har pålagt jer, 3 vil Herren, jeres Gud, i sin barmhjertighed befri jer fra de fremmede nationers åg. 4 Om I så befinder jer i jordens fjerneste afkroge, vil han samle jer og føre jer 5 tilbage til det land, han gav jeres fædre. Han vil overdrage jer landet på ny, han vil velsigne jer og gøre jer endnu mægtigere end før.
Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter
6 Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.[a] 7 Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. 8 Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,[b] men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. 9 Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”[c]
Er Gud uretfærdig?
10-12 Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste kommer til at tjene den yngste.”[d] Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. 13 Gud har jo selv sagt: „Jeg foretrak Jakob frem for Esau.”[e]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.