Revised Common Lectionary (Complementary)
Tillid i kriser
31 Til korlederen: En sang af David.
2 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
for du er altid trofast.
3 Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
4 Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
5 Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
for du er mit håb og min tilflugt.
19 Sæt en stopper for deres falske anklager,
luk munden på de hovmodige løgnere,
som anklager de gudfrygtige uden grund.
20 Hvor er din godhed dog stor,
du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
over dem, der søger din hjælp.
21 Du beskytter dem, der adlyder dig,
de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
og renser dem fra de falske anklager.
22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23 Jeg sagde i min angst,
„Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
da jeg råbte om hjælp.
24 Følg Herren, alt hans folk,
for han beskytter de lydige,
men straffer de oprørske.
Dom over Israel
6 Herren siger:
„Israel har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sælger de fattige som slaver,
når de ikke kan betale deres gæld.
7 De træder de svage ned i skidtet
og skubber de sagtmodige væk.
Far og søn krænker mit hellige navn
ved at gå ind til den samme luder,
8 de lægger sig ved afgudsalteret
på kapper, de har taget i pant.
I afgudstemplerne svælger de i vin,
de har købt for penge, de har taget i bøder.
9 Har I glemt, at jeg udryddede amoritterne foran jer?
De var høje som cedre og stærke som ege.
Jeg rev bladene af dem
og skar rødderne over.
10 Var det ikke mig, som førte jer ud af Egypten
og holdt jer i live de 40 år i ørkenen?
Var det ikke mig, der hjalp jer,
så I kunne indtage amoritternes land?
11 Jeg lod nogle af jeres sønner vokse op som profeter
og andre blev indviet som naziræere.
Er det ikke rigtigt, mit folk, Israel?
Om ikke at dømme andre(A)
7 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. 2 Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. 3 Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. 4 Hvordan kan du sige til din ven: ‚Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? 5 Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.
Om at bedømme situationen
6 Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste, I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.