Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 140

Bøn om beskyttelse

140 Til korlederen: En sang af David.

Herre, red mig fra onde mennesker,
    beskyt mig mod voldelige mænd.
Altid har de ondt i sinde,
    hele tiden skaber de konflikter.
De spiller med tungen som en slange,
    deres ord er som dræbende gift.

Herre, beskyt mig mod de ondes angreb,
    vær mit værn mod de voldsmænd,
        som ønsker at få mig ned med nakken.
Selvsikre mennesker sætter fælder for mig,
    de lægger et net ud og sætter snarer på min vej.
        De ligger i baghold for at fange mig.

Herre, du er min Gud.
    Lyt til min bøn om hjælp.
Ja, Herre, du er min redningsmand,
    du beskytter mig på kampens dag.
Lad ikke de gudløse få deres vilje,
    lad ikke deres onde planer lykkes.
10 Lad dem ikke få held til at omringe mig,
    men lad deres ondskab ramme dem selv.
11 Lad gloende kul vælte ned over dem,
    styrt dem i afgrunden, så de aldrig kommer op igen.
12 Lad ikke løgnere få fremgang i landet,
    lad voldsmænd få deres velfortjente straf.
13 Herre, jeg ved, du vil føre de hjælpeløses sag
    og forsvare de undertryktes rettigheder.
14 De gudfrygtige har grund til at takke dig,
    de retskafne skal bo i din nærhed.

Jeremias 23:16-22

16 Herren, den Almægtige, siger til Jerusalems indbyggere: „Lad være med at lytte til de ugudelige profeter, for de fylder jer med falske forhåbninger. De taler nemlig ud af deres egen fantasi i stedet for at bringe et budskab fra mig. 17 Til dem, der gør oprør og forkaster mit ord, siger de: ‚I vil få fremgang!’ og til dem, der stædigt følger deres egne onde tilskyndelser, siger de: ‚Bare rolig! Det sker der ikke noget ved.’

18 Men kan I nævne bare én blandt disse profeter, som lever mig så nær, at han kan høre, hvad jeg siger? Findes der én eneste, der er villig til at lytte og adlyde? 19 Min straf vil pludselig være over dem som en mægtig hvirvelvind. 20 Min vrede lægger sig ikke, før jeg har udført den straf, jeg har tiltænkt dem. I vil forstå det, når I ser det ske.

21 Jeg har aldrig sendt den slags profeter, men alligevel hævder de at tale på mine vegne. Jeg har ikke givet dem noget budskab, men alligevel vover de at profetere. 22 Hvis de virkelig havde kendt mig og forstået min vilje, ville de have givet folket et budskab fra mig om omvendelse fra deres ondskab.

Matthæus 10:16-25

Forfølgelser forude(A)

16 Jeg sender jer ud som får iblandt ulve. Vær ærlige, men ikke dumdristige. 17-18 I vil blive arresteret og slæbt for retten på grund af jeres tro på mig. I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive anklaget og stillet for både konger og guvernører. Det vil give jer god anledning til at fortælle dem om mig, så budskabet også når ud til den slags folk. 19 Når I bliver stillet for en dommer, så lad være med at spekulere på, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid. 20 Det er nemlig ikke jer, der skal tale—men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer.

21 Søskende vil angive hinanden—også selv om det koster de angivne livet. Forældre vil forråde deres egne børn, og børn vil gå imod deres forældre og være årsag til, at de bliver henrettet. 22 Ja, mange vil hade jer på grund af jeres tro på mig. Men den, der holder ud til det sidste, vil blive frelst. 23 Når forfølgelsen imod jer sætter ind i én by, så flygt videre til den næste, for det siger jeg jer: I når ikke igennem alle Israels byer, før Menneskesønnen kommer.

24 Husk at en lærling ikke står over sin mester—en tjener står ikke over sin herre. 25 Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester—og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer?

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.