Revised Common Lectionary (Complementary)
147 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. 2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, 3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; 4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. 5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; 6 Herren holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. 7 Syng for Herren med Tak, leg for vor Gud på Citer! 8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; 9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; 10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; 11 Herren har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
46 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr 2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.
3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød. 4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.
5 Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige? 6 De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned; 7 de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød. 8 Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde! 9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, 10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje," 11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.
12 Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern: 13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham. 11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav? 12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten." 13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden. 14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.