Revised Common Lectionary (Complementary)

147 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. ² Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, ³ han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; ⁴ han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. ⁵ Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; ⁶ Herren holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. ⁷ Syng for Herren med Tak, leg for vor Gud på Citer! ⁸ Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; ⁹ Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; ¹⁰ hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; ¹¹ Herren har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

²⁰ Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

36 Og videre sagde Elihu: ² Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud. ³ Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret; ⁴ thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

⁵ Se, Gud forkaster det stive Sind, ⁶ den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret, ⁷ fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed. ⁸ Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd, ⁹ så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig, ¹⁰ åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde. ¹¹ Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År. ¹² Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand. ¹³ Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp; ¹⁴ i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod. ¹⁵ Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.

¹⁶ Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter. ¹⁷ Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat. ¹⁸ Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild! ¹⁹ Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft? ²⁰ Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er; ²¹ var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

²² Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han? ²³ Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"

9 Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren? ² Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren. ³ Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig. ⁴ Have vi ikke Ret til at spise og drikke? ⁵ Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas? ⁶ Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde? ⁷ Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk? ⁸ Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette? ⁹ Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, ¹⁰ eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del. ¹¹ Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige? ¹² Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium. ¹³ Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret? ¹⁴ Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet. ¹⁵ Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet. ¹⁶ Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!